Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC’s julemysterie

Af Mathilde Dohm Børsting
Foto af AKKC.
Foto af AKKC.

Julen er en herlig tid, som blandt andet står på julefrokoster og andre festlige sammenkomster for de fleste.

Men vi ved ikke med dig, men man kommer til et punkt, hvor man ikke kan klemme sild mere ned, og man ikke orker at slæbe endnu flere ubrugelige pakkespilsgaver med hjem.

Så hvis du ligesom os godt kan trænge til lidt variation i julens mange festligheder, så afholder Aalborg Kongres og Kultur Centret en vanvittig julefest, som tager den traditionelle julefrokost til helt nye og vilde højder.

Det har vi naturligvis været nødt til at teste i år.

Det såkaldte “julemysterie” havde startskud i weekenden, men bliver altså også afholdt i den kommende weekend både den 6. og 7. december – og du kan stadig nå at købe billetter.

MigogAalborg var forbi til deres gennemførte koncept fredag, og det er en aften, vi sent vil glemme.

The name’s Bond

AKKC’s julefrokost er i den grad “shaken not stirred”, da man nærmest ryster af spænding, så snart man træder ind i Europahallen, som i stor stil er pyntet med julekugler og -træer.

Sidste år var temaet for julemysteriet 1920’er og Sherlock Holmes, og hvis du ikke allerede har gættet det, så har årets tema at gøre med en verdensklasse agent.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Nemlig agent 007 – også kendt som selveste James Bond.

Så i ægte 007-stil var Europahallen naturligvis fyldt med velklædte agenter og Bond Babes.

Alle gæster var nemlig klædt på i deres fineste puds – bestående af smokings, handsker, flotte kjoler, palietter og vi kunne blive ved.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Det var helt tydeligt, at gæsterne tog temaet meget alvorligt, når det kom til påklædningen. Klart en anbefaling herfra at gå all-in.

Gæsterne var derfor også fuldstændig klar til at slippe deres indre agent løs, så snart de trådte ind i foyeren. Der var en helt suveræn stemning helt fra start.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Ledetråde i hver en krog

Det var også bare på med agentbrillerne, så snart man havde fået scannet sin billet, da man allerede i foyeren kunne finde forskellige ledetråde til at løse aftenens mysterie.

Så med en velkomstdrink i hånden var det bare afsted på opdagelse i en hver krog.

Det var vigtigt at have et vågent øje, da ledetråde kunne gemme sig i alle højder.

Udover at gå på jagt efter ledetråde, kunne man også i foyeren blandt andet finde ud af, hvilken type agent man er – eller deltage i en konkurrence om at vinde billetter til Den Grå Side.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Menuen stod på “Octypussy” og “GoldenEye”

Da dørene blev åbnet op til den store og flotte sal, var der ingen tvivl om, at AKKC bare har styr på at pynte op til et brag af en julefest.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Noget andet, der spillede helt efter bogen var maden.

I løbet af aftenen fik vi nemlig serveret en 4-retters menu, som Restaurant AKKC by MEST stod bag.

Dertil fik vi lækker vin, som uden tvivl var nøje udvalgt med henblik på at komplementere de forskellige retter.

Her var ikke et øje tørt eller en sulten mave tilbage – for det hele smagte virkelig godt.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Vi var specielt imponeret over kreativiteten bag retterne.

Alle retterne drog nemlig inspiration fra de mange populære James Bond film gennem årene.

Snacken havde for eksempel navnet “Octypussy”, som er navnet på den 13. film i serien med Roger Moore i hovedrollen. Og ganske vist bestod snacken af blandt andet blæksprutte.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Så ikke nok med, at maden smagte godt, så var den også anderledes og drog paraeller til James Bond universet. Det bliver ikke bedre!

Julemysteriets menu

Snack:

Octypussy – Ottearmet blæksprutte med grillet peber og syltet kartoffel samt rouille tilsmagt med piment.

Forret:

From Russia With Love – Rehydreret rødbede marineret med krydret vinaigrette, friske salater og cremet æggeblomme med fermenteret peber.

Hovedret:

(Casino)Royal – Braiseret kronvildt vendt med krydderurter og citron. Anrettet med risotto med ristede svampe, jordskokker, selleri og purløg samt Sauce Royal.

Dessert:

GoldenEye – Hvid chokoladecreme tilsmagt med lime og citron overtrukket med passionsglace og crumble.

Det er også muligt at udskifte med vegansk menu!

Agent 006,9

Jakkesæt, glimmer, løbehjul, tricks, lysshow, rensdyr… er alt noget, som beskriver julemysteriets vilde underholdning.

Det handler om Lars fra Nørresundby, som også kaldes agent 006,9, der deltager i en konkurrence om at blive den næste agent 007.

Men for at få den fulde oplevelse, vil vi anbefale selv at få fat i billetter til weekenden, hvorfor vi ikke vil afsløre mere af selve mysteriet.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Det var tydeligt at se, at showet var velovervejet og helt igennem spektakulært.

Der var nemlig et højt niveau af både skuespil, sang og dans.

Ligeså var det fantastiske kostumer og et vildt sceneshow.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Specielt de to hovedpersoners sangstemmer var meget imponerende. For ikke nok med, at de skulle synge nogle af de største sange fra James Bond-filmene, så farede de rundt på scenen med dans og tricks – hvilket ikke kunne høres på stemmerne.

Showet havde også en helt del komik inkorporeret, hvor der både blev trukket tråde til James Bond universet, men også mere lokale jokes, som enhver aalborgenser kan nikke genkende til.

Desuden var skuespillerne også gode til at interagere med gæsterne.

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Men nu handlede det jo ikke blot om at nyde et underholdende show, men man skulle også slå lyttelapperne ud.

Showet var nemlig delt op i flere dele, hvor man indimellem fik serveret den lækre mad.

Efter hver del af showet skulle man i samarbejde med sit bord svare på en række spørgsmål. Svarerne blev afsløret netop under showet – og her ville de mange ledetråde, som man havde spottet i løbet af aftenen, come in handy!

De gæster, der havde opklaret mysteriet og svaret hurtigst på flest spørgsmål blev senere kåret som vindere af aftenens quiz.

Tid til floor og drinks

Aftenen sluttede af med et brag, da bordene foran scenen blev rykket ud til siden, så der var klar til floor.

DJ’en kom på scenen og sørgede i den grad for, at der var noget godt musik at danse til.

Stemningen var høj og selv skuespillerne og danserne tog del i at få sat gang i dansegulvet – hvilket var mega fedt!

“The name is Bond. James Bond”: Vi har testet AKKC's julemysterie
Foto af AKKC.

Så var det altså også bare med at slå sig løs i baren og skifte vinen ud med lækre drinks.

Alt i alt synes vi, at der var en fed og festlig stemning helt fra start. Både mad samt underholdning var imponerende og gennemført ned til mindste detalje.

Julemysteriet er en oplagt mulighed for at få en på opleveren og tage en pause fra de traditionelle julefrokoster.

Så tag dine venner, familie eller kollegaer under armen til et brag af en fest fyldt med godt humør og mystik.

Bestil dine billetter lige her.

Og hvem ved, måske du kan løse julemysteriet?

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien