Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første navn til Nibe ’19 afsløret: The Minds Of 99 skal spille på Stor Scene

Af Michael Qureshi

Nibe Festival har netop afsløret første navn på plakaten til 2019 udgaven i Skalskoven.

Det bliver mega-hotte The Minds of 99, som kommer til Nibe Festival i det nye år. Bandet spiller blandt andet til en totalt udsolgt koncert på Skråen i denne uge.

The Minds Of 99 har ikke været på Nibe siden 2015, hvor de stadig havde en størrelse, som betød, at de kunne klemmes ind i Reservatet.

Siden har de været efterspurgt, og nu har Nibe Festival efterkommet ønsket.

“Det handler jo nok om tilfældigheder, routingudfordringer og ikke mindst manglende ”fingerspitzgefühl” hos mig som den kunstnerisk ansvarlige, at de ikke har været der siden 2015,” siger festivalleder Peter Møller Madsen.

Han fortsætter;

“Vi kan alle skuffe over tid, men nu glæder vi os over, at ”Minds” spiller Nibe 2019,” lyder det fra den populære festivalleder.

 Toppen af dansk rock

Med karismatiske og fantastiske Niels Brandt i front for The Minds Of 99, har bandet i den grad sat sig solidt på en af dansk rocks største og mest stabile taburetter.

Taburetten står solidt på de fire ben, som de fire øvrige medlemmer i The Minds Of 99 kan mønstre.

The Minds Of 99 har i øvrigt format og potentiale til at sætte sig velplaceret og sikkert i en af dansk rocks absolutte kongestole.

Ud over stepperne fra start

Med numre som ”Det Er Knud Som Er Død” og ”Et Barn Af Min Tid” fra debutalbummet viste The Minds Of 99 allerede i 2014 deres enorme potentiale.

Siden er det blevet til masser af priser – bl.a. ved DMA, Gaffa Prisen og Steppeulven. Et highlight er også jubelkoncerten på mægtige og magiske Orange Scene i Roskilde.

Singlerne har efterfølgende stået i kø. ”Ma Cherie Bon Bon”, ”Stjerner På Himlen” og ny-hits som ”Ung Kniv” og ”Alle Skuffer Over Tid” er gode eksempler på det. Og det fortsætter helt sikkert

Nu er The Minds Of 99 så tilbage i Nibe. Den voldsomt fremadstormende kvintet spiller Stor Scene lørdag på Nibe 2019, som afvikles i Skalskoven 3. – 6. juli.

Del artikel

Andre læser også