Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Alarmerende stigning i smitten: Nu sætter regionen ind på ungdomsuddannelserne

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Falck
Foto: Falck

Region Nordjylland sætter nu ekstraordinært ind på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune, da der lige nu ses en alarmerende stigning i smitte med coronavirus – især blandt 15 til 19-årige.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Derfor kommer der nu supplerende testtiltag på en række uddannelsesinstitutioner i Aalborg, hvor podere vil foretage testning med PCR-test lokalt på uddannelsesstedet.

Det fortæller kontorchef i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland, Jacob Bertramsen.

“Vi ved, hvor smitten er, og nu sætter vi ekstra sejl til for at få brudt alle smittekæderne. PCR-testen er mere præcis end hurtigtesten, og den her indsats skal ses som et supplerende tiltag, hvor uddannelsernes egen kontinuerlige testning med hurtigtest stadig udgør rygraden i indsatsen,” siger Jacob Bertramsen.

Sådan vil de teste eleverne

Konkret vil tre forskellige afdelinger af Aalborg Handelsskole samt Aalborg Katedralskole som minimum få besøg af PCR-testkaravanen, som starter tirsdag efter pinse, når skolerne åbner op igen. Regionen er i dialog med andre institutioner for at undersøge mulighederne for, at der kan komme flere uddannelsesinstitutioner med i testkaravanen.

Foruden den særlige testkaravane har Region Nordjylland – i samarbejde med den private leverandør Falck – øget testmulighederne i Brovst. Brovst Sogn er lige nu nedlukket, og for at få smitten under kontrol anbefales det, at alle i Brovst Sogn lader sig teste.

“Derfor åbner vi i Idrætshallen i Brovst fra i dag fredag. Indtil mandag er der åbent hver dag fra kl. 9 til 21. Tirsdag er der åbent fra kl. 9 til 12. Der er tale om en hurtigtest med de korte podepinde i næsen, og der kræves ikke tidsbestilling. Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet,” siger Jacob Bertramsen.

Ud over de ekstraordinære testmuligheder i Idrætshallen, er der også stadig åbent for PCR-test i Brovst med tidsbestilling via coronaprover.dk.

Region Nordjylland vil løbende sætte ekstraordinære testmuligheder i søen, hvis der kommer lokale smitteudbrud. Men den samlede testaktivitet i resten af regionen holdes stadig åbent, og bruges i høj grad.

Der er i alt 75 teststeder, og langt de fleste steder har åbent 7 dage om ugen.

Der findes 52 steder med hurtigtest, som Falck står for i Region Nordjylland. Her testes i næsen med en kort podepind. Hurtigtest bør ikke bruges, hvis man har symptomer på COVID-19 eller er nær kontakt til en smittet. Her bør i stedet bruges en PCR-test.

Der skal bestilles tid til test på coronaprover.dk, hvis man ønsker tid til en PCR-test, som foretages med en halspodning. Der findes 21 testcentre i regionen, hvor det er muligt at få foretaget PCR-test.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.