Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tester nyt materiale: Kom til eksklusivt show med Ruben Søltoft

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

En af de seneste års mest populære komikere er nordjyske Ruben Søltoft, der tog landet med storm med flere udsolgte comedyshows, hovedroller i serier som Minkavlerne og Shit Happens og på slap line i Stormester på TV2.

Der har været lidt stille fra den krølhårede komiker, men nu er der godt nyt.

For Aalborg Comedy Club, der holder til i Event Aalborgs lokaler i Maren Turis Gade, får nemlig særdeles fint besøg i september.

Ruben Søltoft lægger nemlig vejen forbi med showet “Ruben med venner – tester nye ting”, som han optræder med hele to aftener – nemlig 27. og 28. september.

Tager venner med til Aalborg

Ruben Søltoft er en populær herre, så der er faktisk allerede “Få billetter” til showet.

Som navnet antyder kommer Ruben ikke alene til Nordens Paris. Han tager nemlig to – endnu unavngivne – venner med.

“Med svejsehatten på vil de hver især teste nyt materiale – og i er testkaniner,” lyder ordene om showet.

Ruben Søltoft er ikke den eneste komiker, du kan opleve dette efterår på Aalborg Comedy Club. Programmet byder på store komikere som Mick Øgendahl, Anders Fjelsted, Jacob Taarnhøj, Carsten Eskelund og MANGE flere.

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også