Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil teste massivt fra i morgen: Her kan du blive testet i Aalborg

Af Michael Qureshi

Fra mandag i uge 9 fortsætter den gradvise genåbning af Danmark.

Derfor øges den samlede testkapacitet markant, og samtidig oprettes flere lokale testcentre.

F.eks. genåbner udendørs kulturinstitutioner med krav om, at besøgende skal fremvise dokumentation for negativ test, der er højst 72 timer gammel, ligesom der vil være krav om test på ungdomsuddannelser i Nordjylland, Vestjylland og Bornholm.

I samme landsdele vil gælde en kraftig opfordring om test af lærere og elever over 12 år i grundskolen.

Derudover indsætter man også den mere milde form for næsttest på lyntest, hvor pinden kun skal 2-3 cm op i næsen modsat i dag, hvor den kommer ret langt op og kan virke ubehagelig for en del.

Falck oplyser dog, at de nye tests vil blive udrullet gradvist, og at det derfor ikke sker på en gang, at man skifter fra de gamle til de nye tests.

Kan teste 400.000 i hele landet

Derudover er den generelle opfordring fra sundhedsmyndighederne, at ansatte der møder fysisk på arbejde, herunder personale i detailhandlen, lader sig teste hyppigt.

For at gøre det endnu nemmere at blive testet udrulles nu et fintmasket net af teststeder i hele Danmark.

Det skriver Styrelsen for Foreningssikkerhed i en pressemeddelelse.

Et samlet overblik viser, at der pr. uge 9 vil være 209 faste testcentre fordelt over hele landet, hvoraf 108 tilbyder PCR-test og 101 hurtigtest.

Det betyder, at der fra uge 9 vil være en samlet kapacitet på mere end 400.000 daglige test fordelt på både PCR – og hurtigtest i Danmark.

“Der bliver ydet en enorm indsats i regionerne, kommunerne og Testcenter Danmark, som i øjeblikket arbejder på højtryk sammen med de private leverandører om hurtigt at udvide testkapaciteten over hele landet, så vi er klar til at åbne Danmark yderligere.

Her i starten er der især fokus på de landsdele, hvor skolerne kan begynde at åbne fra på mandag,” siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Testes på gymnasier og efterskoler i Nordjylland

I grundskolen varetager kommunerne testning af lærere og andet personale samt elever fra 12 år.

På ungdomsuddannelserne arbejdes der på at etablere testning på skolerne, og indtil testfaciliteterne er fuldt udrullet, kan skolerne benytte faste teststeder eller pop-ups tæt på institutionerne.

Alene i Nord- og Vestjylland bliver der testet på 70 gymnasier og 72 efterskoler fra på mandag.

Foruden de mange nye teststeder, der etableres i den kommende tid, vil der fra uge 9 blive taget nye og mere skånsomme næsetest i brug over hele landet.

Her har myndighederne oprettet testcentre i Aalborg gældende fra uge 9

Trekanten
Aalborg Ø
Sebbersundvej 2A
9000 Aalborg

Åbningstider: Alle dage 9-17
PCR-test – Almindelig podning i halsen

AKKC
Aalborg Kongres- og Kulturcenter
Europa Plads 4
9000 Aalborg

Åbningstider: Alle dage 9-17
PCR-test – Almindelig podning i halsen

Gigantium
Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg

Åbningstider: Alle dage 8-20
Hurtigtest

Aalborg Lufthavn
Ny Lufthavnsvej 100
9400 Nørresundby

Åbningstider: Alle dage 8-20
Hurtigtest

For øvrige testcentre i Region Nordjylland kan du se på dette kort

Del artikel

Andre læser også