Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Går igen den forkerte vej blandt de unge: Nyt midlertidigt testcenter åbner i Aalborg

Af Michael Qureshi

Fredag er de seneste tal meldt ud fra Statens Serum Institut på 1603 smittede i landet seneste døgn.

Det går igen også den forkerte vej med smitten blandt de 20-29 årige i Aalborg Kommune.

Derfor opfordres særligt de unge til at lade sig teste tirsdag og onsdag i næste uge i tidsrummet kl. 9-17 ved Aalborg Kongres og Kulturcenter, hvor Region Nordjylland rykker ud med mobil test.

Her er det muligt for borgerne at møde op uden tidsbestilling, så det er nemt.

Stejl stigning af smitte blandt yngre folk

Baggrunden for denne testmulighed er det stigende smittetryk i Aalborg Kommune, som er gået fra 9 til 25-28 de seneste dage, og i dag er smittetallet bevæget sig op på 43 nysmittede i kommunen.

De smittede er hovedsageligt fra 9000 området.

Det har fået kommunen og regionen til hurtigt at handle, så udviklingen kan standses her op mod jul.

Ved fremmøde skal du huske sygesikringskort, og du skal bære mundbind.

Adgangsforhold ved AKKC

Adgang direkte fra p-pladsen ved P-huset. Ingen adgang via Hovedindgangen eller Scandic.

Del artikel

Andre læser også