Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Af Stine Kjølby Christensen

“Der var engang en torsdag aften, hvor MigogAaalborg begav sig ud på en seriøs byvandring i den gode sags tjeneste.”

Sådan begynder historien om den aften, hvor vi satte os for at gennemføre Tour De Cocktail anno 2018.

Højt niveau og store ambitioner

De seneste år er Aalborg virkelig kommet efter det, når vi snakker om niveauet på cocktails. Det er ikke længere nok, at alkoholprocenten er høj, og pynten er prangende.

Ambitionsniveauet er højt – og det kan både ses og smages.

Der findes efterhånden flere steder i byen, som slår sig på deres gennemførte drinks – og vi har i denne guide smagt på de bedste af de bedste.

I samarbejde med de forskellige barer forsøgte vi at udvælge et par af stedets signatur-cocktails, som de hver især var særligt stolte af.

Hvilke kriterier de skulle leve op til, og hvad definitionen på en god drink i det hele taget er, var op til dem selv.

Vi satte os blot til rette, og lod oplevelsen glide rent ned.

Club C, Jomfru Ane Gade 16

Hvis man først har besluttet sig, for at begive sig ud på en pubcrawl, så er Danmarks mest berygtede gade ikke et dumt sted at starte.

Som bar- og diskotek i Gaden er et af overlevelseskriterierne, at man 1) kan skabe en stemning, 2) kan skille sig ud. Det må man sige, at det nye Club C formår.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

På hylderne bugner det af champagne og Belvedere, i hanerne strømmer kegtails og glassene fyldes op med den ene herlighed efter den anden.

Hos Club C er en cocktail ikke bare en cocktail. Der er talenter og talrige tanker bag hver eneste – derfor var det selvfølgelig også en udfordring for indehaverne, Niklas Strandbæk og Niclas Tylvad Christensen at udvælge nogle favoritter.

Den ene gav dog lidt sig selv:

Signatur Cocktail: Absolut Elyx, citron, hjemmelavet rarbarbersirup og ingefærøl.

Der er slet ingen nogen tvivl om, at kvaliteten er i orden, når Club C serverer en cocktail. Vodka er ikke bare vodka, siruppen trykkes ikke ud af en plastikdunk, og øllen kalder ikke ligefrem på en rundtosset bodegatur.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

At finde den helt store kærlighed i Jomfru Ane Gade er vist ikke ligefrem en selvfølge. Men for os, som har fået lov at smage Club C’s Love Potion, kommer man nok ikke meget tættere på true love – i sin reneste form.

Love Potion: Belvedere Lake Bartezek, Litchi, hjemmelavet jordbær-sirup, lime, sukkersirup

Den glider altså lige ned i hjertet – og om det er den nyvundne forelskelse  eller den fantastiske Belvedere, der gør én lettere rundtosset, kan vi desværre ikke sige med sikkerhed.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Se resten af Club C’s cocktailkort her.

Comwell Hvide Hus, Vesterbro 2

Fra et sted i Jomfru Ane Gade – til en lille gåtur væk fra midtbyen, bliver der også tryllet uimodståelige dråber frem i hobetal.

I stueetagen på Comwell Hvide Hus finder man den tilstødende bar og restaurant, hvor bartenderne Sebastian Døssing og Kasper Wøldike dagligt eksperimenterer sig helt ud over glaskanten – med stor succes.

De klassiske drinks skal man kigge langt efter – til gengæld kan Comwell Hvide Hus i stedet præsentere en lang række ekstraordinære og fuldstændig unikke cocktails, hvor den gode smag og fortællingen bag er i fokus.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Cocktailkortet skifter stabilt med Kasper og Sebastians nye idéer, men det var alligevel ikke svært for ham at udvælge to favoritter:

NO. 2: Mørk rom, akaciehonning, frisk citronsaft med noter af timian

Alle former for skrækscenarier susede igennem vores hoved, da ordet “timian” blev indblandet i ingredienslisten; men al vores skepsis blev gjort til skamme.

De friske råvarer sang i en smuk duet med det søde; og selvom smagen af mørk rom også slog igennem, så skete det i en helt perfekt balance og harmoni med resten af indholdet.

Bare … Wauw!

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Den næste cocktail, som Sebastian præsenterede os for, gjorde os mest af alt bare nysgerrige. Han afslørede nemlig, at barens “G & Tea” ville blive serveret i en the-kande.

G & Tea: Frisk, grøn the influeret med gin, honning og ingefær

Allerede da koppen nærmede sig vores tørstige læber, var vi klar til at opgive Mojito og Piña colada for evigt. Dette var intet mindre end genialt!

Duften af den grønne the fik den anderledes servering til at give fuldstændig mening – og kun pga. den afbalancerede smag af lækker gin blev vi mindet om, at det jo faktisk ikke var et kongeligt the-selskab, som vi var inviteret til.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Se resten af Bar V’s cocktailkort her.

El Mariachi, Ved Stranden 1

Vi har ved flere lejligheder haft fornøjelsen af den mexicanske gastropub, El Mariachi, tæt på Nytorv.

I aftentimerne bliver bordpladen indtaget af sprøde totopos, hjemmelavet guacamole og brændende salsa – men som mørket skrider frem bliver restauranten i stedet forvandlet til en festlig pub, der serverer byens nok mest forglemmelige cocktails – procenterne er nemlig så høje, at alle minder for aftenen forsvinder som ved et trylleslag.

For Claus Seier Carstensen, der er indehaver af gastropubben, er dét at udvikle cocktails en sand kunst. Han har flere gange været nordjysk repræsentant ved internationale konkurrencer, hvor kreativitet og sammensætningen af de perfekte råvarer har været afgørende.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails
Claus har før deltaget i den nationale finale Beefeater MIXLDN med drinken Windy Buckthorn

Dette er også gennemgående for cocktailkortet, der oser af stor interesse for faget. Målet for Claus er at “provokere gæsterne med oplevelser” og serverede i samme åndedrag den første cocktail:

Sour Apple Margarita: Olmeca Tequila Blanco, Green Apple Sirup, friskpresset citronsaft og saltkant med glimmer

Når man bestiller en cocktail på El Mariachi, så er der ingen grund til at frygte, at man betaler for et glas tynd saftevand. Smagen af stærk spiritus træder tydeligt frem, men Claus beviser også igen, at han forstår præcis, hvordan man skal komplimentere alkoholen – og ikke skjule den.

Og lidt glimmer på tilværelsen har jo heller aldrig gjort nogen skade.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Berry on: Havana Club 7, skovbær, Martini Rosso og tranebærjuice

Havana, ooh na-na! Denne cocktail kunne umiddelbart godt camouflere sig som en sød og uskyldig tøsedrink – men lad dig ikke narre! Ét enkelt sip og så har du altså allerede fået, så sombreroen passer.

¡Ay, caramba!

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Se resten af El Mariachis cocktailkort her.

Helmuth Bar & Kitchen, Boulevarden 28

Da vi planlagde vores cocktail-rute, var der selvfølgelig ingen tvivl om, at Helmuth skulle være med.

Udover at have et bredt udvalg af vin, champagne og øl, er Helmuth især kendt for deres udsøgte og spændende cocktails, der alle er udviklet specielt til baren. De vandt blandt andet også Byens Bedste Cocktails til AALBORG AWARDS

I efteråret blev Helmuth overtaget af nye ejere, men det har kun forstærket passionen for cocktail-konceptet. Mathias Walther og Anders Strandhave har indtil nu ikke ændret meget i det populære cocktailkort, men afslører alligevel, at der er flere spændende nyheder i vente.

Denne aften bød på:

Pornstar Exotic: Havana Club 7 års, Passoa, sukkersirup, passion, ananas, limesaft

Selvom navnet umiddelbart lyder en anelse udfordrende, så var det ganske nemt at komme gennem glasset.

Smagen var sød, frisk og sommerlig – og måske derfor også en anelse farlig, hvis man i farten har glemt hvor meget, man kan tåle …Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Gin O’Clock: Hendricks gin, Fiorente hyldeblomstlikør, citron, sukkersirup, agurk

På Helmuth lærer man mange nye ingredienser at kende, og bliver også meget klogere på hvordan de kan sammensættes. Selvom vi ikke havde haft fornøjelsen af Gin O’Clock før, så smagte den som en legendarisk klassiker, der burde serveres alle steder.

Skål for Helmuth!

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Se resten af Helmuths cocktailkort her.

Napa Lounge, Vesterå 14

Nyeste skud på stammen over cocktailsteder i byen er restaurant og vinbaren Napa Lounge.

På lørdag fejrer Napa sin 1 års fødselsdag med Åbent Hus, hvor der blandt andet bliver mulighed for at stikke snablen ned i barens cocktailevner.

Vi tog dog glæderne på forskud ved et aftenbesøg i de lækre lokaler i Vesterå.

NAPA har i forvejen et omfattende cocktailkort med flere spændende signaturcocktails; men denne aften lod vi aftenens bartender, Zacharias Westerby, få fri leg i udvælgelsen af cocktails.

Dette endte ud i både flammer, skum og poppende champagneflasker – a night to remember!

Man’s not hot: Brasiliansk rom, appelsin, limejuice, fermo, hvid chokolade-likør, brændt kanel

Denne cocktail fortjener altså en kæmpe klapsalve! Den tændte virkelig noget i os – faktisk i så høj grad, at der efterhånden begyndte at lugte af brændte julekager.

Eller måske var det bare Zacharias’ flammekaster. Ingen ved det.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Napas Røde Aalborg: Snaps, tyttebærpuré, citronsaft og dildskum

Ærligt: Denne sammensætning af råvarer var direkte angstprovokerende.

Vi følte næsten, at vi var blevet påtvunget en vildmarkstur til Sverige, hvor vores overlevelse udelukkende afhang af, om vi kunne synke Napas Røde Aalborg.

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktails

Det gik dog langt bedre end forventet: Selvom de modige smagskombinationer var hidtil ukendte for os, så var det overraskende lækkert – og dildskum er altså bare virkelig undervurderet!

Well done!

Se resten af NAPAs cocktailkort her.

Vesterå, Vesterå 4

I dagstimerne er Café Vesterå én af byens mest populære spisesteder – deres burger løb tilmed af med en andenplads, da Gastromand kårede Byens Bedste Burger. Men det er ikke det eneste, som Vesterå er gode til.

Når mørket falder på, forvandles caféen til en ultrahot natklub, hvor tonerne fra den elektroniske musik og synet af de farvestrålende cocktails får det til at glitre for øjnene af ren og skær begejstring.Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktailsDer var derfor slet ingen tvivl om, at Vesterå ville kunne sætte en perfekt prik over i’et på denne våde aften.

Caféens bar brænder især for at eksperimentere inden for genrens klassikere – men er efterhånden også blev ret modige med at præsentere nogle helt nye på kortet.

Denne aften fik vi lov at tage hovedspring i begge dele.

Miami Heat: Havana Club 3 años, appelsinskiver, rørsukker, mangolikør, limejuice, lemon soda, grenadine

Miami Heat behøver vist ikke nogen nærmere forklaring. Cocktailen burde vises som eksempel, når man slår “signaturcocktail” op i ordbogen. For det er nemlig lige præcis hvad den er hos Vesterå – med efterhånden mange år bagen.

En sikker vinder … hver gang.Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktailsNæste stop på listen blev for os et helt nyt bekendtskab.

De fleste, som interesserer sig bare en smule for spiritus, må vide, at gin i disse dage går igennem en renæssance af de helt store. En gin er ikke bare en gin – og en tonic er ikke bare en tonic. Faktisk langt fra.

På Vesterå er man også hoppet med på moden og har i skrivende stund et kort med hele fem forskellige varianter inden for “Gin & Tonic Suggestions”. Exciting.

Mrs. Marmelade G&T: Plymouth original gin, raspberry marmalade, paired with classic fever tree tonic

Gin og tonic er én ting. Marmelade er altså en anden.

Der var jo slet ingen tvivl om, at udseendet på Mrs. Marmelade var en prinsesse værdig – men hvad med smagen?

Test af byens gode steder: Her er Aalborgs bedste cocktailsFaktisk fungerede den revolutionerende garnish overraskende godt.

Det var lidt som at spise pandekager med syltetøj – bare uden pandekagerne … og med en lidt (okay, meget) stærkere eftersmag.

Men det skal man altså heller ikke kimse af!

Se resten af Vesterås cocktailkort her.

Del artikel

Andre læser også