Find solcremen frem: Temperaturen når næsten 20 grader
Der er ikke ligefrem, hvad man ville kalde sommervejr nu.
Søndag bliver en meget grå og potentielt våd dag, skriver DMI.
Men de fortæller også, at der noget at glæde sig til, hvis prognoserne holder stik.
Der kommer nemlig et højtryk over Nordskandinavien, og “højtrykket fungerer som en stopklods for fronter med regn og skyer, og den kommende uges tid ser derfor ud til at byde på flot forårsvejr med sol og stigende temperaturer,” uddyber DMI.
I Aalborg betyder det næsten 20 grader, da der fredag den 21. april og lørdag den 22. april bliver 18 grader og sol.
Resten af ugen byder på temperaturer mellem 13 og 14 grader, hvilket bestemt ikke er ringe.