Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt liv til gammelt tøj: Helt ny affaldsordning er klar i Aalborg

Af Redaktionen
Foto: Aalborg Forsyning
Foto: Aalborg Forsyning

Vidste du, at vandforbruget til at producere én t-shirt lavet af bomuld svarer til en danskers vandforbrug i ca. 23 dage?

Og vi i gennemsnit kun bruger hvert enkelt stykke tøj omkring 7-8 gange om året?

I Danmark anslås det, at vi årligt smider næsten 40.000 ton ud til forbrænding, og det vil en ny affaldsordning forsøge at gøre noget ved.

Den 1. juli blev den helt nye affaldsordning “Tekstilaffald” nemlig introduceret.

Tekstilaffald kan f.eks. være en slidt trøje med huller, et iturevet håndklæde, plettede joggingbukser eller din lasede favoritdyne, som du har pensioneret.

Ved at udnytte den nye ordning sikrer du, at så meget tekstilaffald som muligt bliver omdannet til nye produkter – bl.a. til nyt tøj, klude eller polstring i møbler og biler.

Hvilket tekstilaffald skal bl.a. i ordningen:

Bemærk: Tekstilaffald i ordningen skal være rent og tørt samt afleveres i gennemsigtige poser med knude på, da det holder tekstilerne fri for fugtskader.

  • Hullet, plettet og iturevet tøj
  • Slidte strømpebukser, underbukser og strømper – også de enlige
  • Gardiner og stofrester, som ikke kan genbruges
  • Udtjente håndklæder, viskestykker, klude og engangsklude
  • Udtjente dyner, puder og tæpper

Hvad er tekstilaffald?

Tekstilaffald er alle tekstiler, andre ikke kan få glæde af, fordi det er ødelagt, hullet eller plettet.

“Vi vil naturligvis opfordre til at lappe trøjer, bukser og strømper, når det er muligt, men nogle gange er der ikke andet at gøre end at kassere tekstilerne, og her kommer tekstilaffald ind i billedet.

Det er vigtigt at understrege, at tøj og øvrige tekstiler, som andre kan få glæde af, fortsat skal afleveres til genbrug, gives videre eller sælges, så vi forlænger tekstilernes levetid,” forklarer Aalborg Forsyning.

Tekstiler, der IKKE skal i ordningen

  • Tøj, der er blevet for småt, stort eller som du ikke længere bryder dig om (skal afleveres i genbrugsbutikkerne)
  • Våde og fugtige tekstiler (skal i Restaffald)
  • Tekstiler med rester fra maling, sprit, olie m.m. (skal i Restaffald)
  • Regntøj i PVC (skal i PVC på genbrugspladsen)
  • Slidt lædertøj, Gore-Tex og imprægnerede/vandafvisende tekstiler som f.eks. overtræksbukser (skal i Restaffald grundt PFAS-mistanke)
  • Slidte/ødelagte sko, bælter og tasker (skal i Restaffald)
  • Gulvtæpper med plast/gummibund (skal i Rest efter sortering på genbrugspladsen)
  • Aflagte tekstiler med flere lag som f.eks. vattæpper (skal i Restaffald)

Hvordan bliver ordningen udrullet i Aalborg Kommune?

Du får ikke en ny container/affaldsspand derhjemme.

Ordningen kommer til at bestå af en tekstilaffaldscontainer på genbrugspladserne samt en bestillerordning, hvor husstande kan få afhentet tekstilaffaldet.

Boligforeninger kan bestille en container til deres miljøgård, hvor borgerne kan aflevere tekstilaffald, mens der arbejdes på en ordning for lejlighedsbyggerier, som er privatejede.

Du kan læse mere om den nye ordning på Aalborg Forsynings hjemmeside.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien