Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor donation: Techcollege i Aalborg klar til millionstor ombygning

techcollege_interioer_weboptimeret-1024x724
Foto: Techcollege

Under projektnavnet “Techvillage” går Techcollege Aalborg nu i gang med arbejdet med at omdanne skolens campusområde på Øster Uttrup Vej til, hvad de kalder “et moderne kraftcenter for faglighed og fællesskab”.

A. P. Møller Fonden har givet en historisk donation på hele 108 millioner kroner til arbejdet, ligesom Techcollege selv har afsat 200 millioner kroner.

Håbet et, at projektet kommer til at styrke Aalborgs uddannelsesmiljø, regionens konkurrenceevne og i sidste ende tiltrækker flere elever til Techcolleges mange uddannelser. 

Det skriver Techcollege på deres hjemmeside.

Fokus på fællesskab

Projektets titel skal afspejle, at der på Techcollege er hele 11 uddannelser, og det nye byggeri skal bringe dem alle sammen i både store og små fællesskaber.

I midten af det hele kommer “Hjerterummet” til at være skolens samlingspunkt, hvor eleverne skal igennem for at kunne komme til undervisning.

I “Hjerterummet” kan eleverne desuden mødes over mad, fordybe sig i fleksible værksteder og nyde fritiden med sport og arrangementer. Ligesom rummet også skal danne ramme om alt fra idrætsdage til koncerter og fester.

“Techcollege skal være det naturlige førstevalg for unge, der ønsker at kombinere faglighed med et inspirerende uddannelsesmiljø.

Med A.P. Møller Fondens støtte kan vi skabe optimale rammer, hvor eleverne både kan dyrke deres faglige interesser og opbygge stærke sociale relationer. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor erhvervslivet i stigende grad efterspørger dygtige faglærte,” siger direktør Søren Samuelsen på skolens hjemmeside. 

Ombygningen forventes både at øge antallet af elever og styrke samarbejdet med lokale virksomheder.

Også bestyrelsesformand Jan O. Gregersen er glad for projektet.

“Med “Techvillage” skaber vi et signaturbyggeri, der bringer os i superligaen inden for uddannelsesmiljøer. Vi ønsker, at Techcollege skal være kendt som stedet, hvor eleverne kan udvikle sig både fagligt og personligt i inspirerende omgivelser, og det kan de nye bygninger bidrage til,” siger han.  

A. P. Møller Fonden skal nu gennemføre en arkitektkonkurrence for det samlede projekt. Forventningen er at byggeriet står færdigt i 2030, så det er med at væbne sig med tålmodighed.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.