Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vækker opsigt: Teaterstykke sendes live fra lejligheder i Aalborg

Af Michael Qureshi

Aalborg Teater har i aften lørdag den 20. november 2021 kl. 20.00 Danmarkspremiere på Livet – en forestilling som streames gratis på AAT Stream.

Der er tale om et teaterstykke, som allerede på forhånd vækker opsigt rundt omkring i landet og ikke mindst i Skandinavien.

For stykket sendes live fra et lejlighedskompleks i Aalborg.

Ti aalborgensere og en enkelt skuespiller, Lars Topp Thomsen, iscenesætter Livet i lejlighedskomplekset Magisterparken i Aalborg.

Herfra live streames forestillingen til seerne, som dermed får små indblik i beboernes livsfortællinger, og en historie om en ualmindelig almindelig boligblok.

Og midt i al tilfældigheden insisterer en fortæller på, at det er her meningen med livet findes.

Møder dem overalt

Overalt i Danmark kan man møde lignende bygninger der tårner sig op i byernes landskab.

Ved første øjekast kan disse bygninger virke en smule modløse og grå, som de står der i vinden.

Udefra kan de nærmest se en smule triste og livløse ud, men inde bag de grå mure, det sørgmodige ydre og de enkelte døre findes livet og historierne og beboerne.

Gennem årtier har bygninger som denne i Magisterparken dannet rammen om livet, hverdagen, op- og nedture, glæder og sorger for familier – børn og voksne, unge og ældre, som har haft deres dagligdag i bygninger som denne.

Livet handler om de hylstre vi lever i, de hylstre vi puster liv i med vores historier, de værdier vi knytter til de ting vi omgiver os med.

Det er gennem den værdi, historier og minder, at bygningen lever og får sit helt eget liv.

Forestillingen er frit inspireret af den franske roman ”Livet – en brugsanvisning”.

Forestillingen livestreames 20., 22., 24. og 26. november 2021, alle dagene kl. 20.00.

Det er gratis at se med via dette link

Medvirkende
Udover skuespiller Lars Topp Thomsen medvirker Kirsten Jacobsen, Ole Jacobsen, Hugo Boel Simonsen, Karina Lundbech Mortensen, Bitten Abel Nielsen og Hanne Høyer – alle bosat i Magisterparken i Aalborg.

Forestillingen iscenesættes af Kristoffer Lundberg, der er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2021.

Del artikel

Andre læser også