Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åben casting: Teater søger børn til ny forestilling

Af Emil Kjær Jørgensen

Går dit barn med en lille eller stor skuespillerdrøm i maven, så er der god grund til at reservere søndag den 27. august i kalenderen.

Fra 14-17 næste søndag er der nemlig Åben Casting på Teater Nordkraft.

Her søger de helt konkret børn i alderen 10-12 år, som har lyst og mod til at prøve kræfter med skuespil på de skrå brædder.

En oplevelse for livet

Teater Nordkraft og Teaterkompagniet Fix+Foxy leder efter en mangfoldig gruppe af børn i alderen 10-12 år, som har lyst til at være med til at lave og deltage i teaterforestillingen MOD ALLE ODDS.

“Vi har fundet nogle af vores medvirkende, men vi mangler de sidste børn som har lyst til at være med.

Elsker du at udtrykke dig med din krop og din stemme? At dele ud af dine drømme og tanker om livet?

Så har du her chancen for at blive en del af en helt særligt teaterfællesskab,” fortæller Teater Nordkraft.

De håber at se en masse seje børn, der har tid og lyst til at høre mere og blive en del af projektet.

“Hvis det lyder som noget du synes kunne være sjovt så bed en af de voksne derhjemme om at tilmelde dig, ved at sende os en mail til tine@teaternordkraft.dk hurtigst muligt – og senest 23. august,” fortæller de.

Info til de voksne:

Man leder efter børn som repræsenterer alle samfundsklasser og miljøer, og vi opfordrer alle børn i alderen 10-12 år til at deltage.

Det handler forestillingen om

Mod Alle Odds er en forestilling om 20 børns statistiske fremtid.

“Vi leder efter 20 børn fra forskellige sociale baggrunde som gerne vil arbejde med professionelle kræfter og rammer.

Sammen skaber vi en forestilling som handler om jer: Hvem er I? Hvor kommer I fra? Hvor er I på vej hen? Hvad drømmer I om?,” forklarer de om stykket.

Forestillingen har premiere på Teater Nordkraft 22. november, og spiller til 16. december 2023.

Holdet skal spille i alt 16 forestillinger.

“Vi starter prøver 1. september 2023, med prøver i hverdagene og fede bootcamps i weekenderne. Hvis du tilmelder dig er det vigtigt at du kan være med hele vejen – vi er et fællesskab og har brug for alle,” forklarer de.

Du kan finde meget mere info her.

Del artikel

Andre læser også