Ung kvinde antastet: Tasketyv på spil på Limfjordsbroen
Natten til mandag blev politiet i Aalborg tilkaldt, efter en ung kvinde hævdede, at hun var blevet udsat for et tasketyveri.
Og ikke hvilket som helst sted.
Ifølge døgnrapporten havde kvinden været på vej over Limfjordsbroen, da en ukendt mand opsøgte hende hende. Han snuppede hendes taske og flygtede hurtigt videre i retning af Nørresundby.
Hvis nogen har oplysninger om episoden, opfordres de til at kontakte politiet på 114 for at hjælpe med opklaringen af sagen.
Stjal værktøj og barnevogn
Det er ikke kun folk på Limfjordsbroen, der er blevet udsat for tyveri.
Da en borger skulle hente noget i sit kælderrum torsdag morgen, opdagede han, at der havde været indbrud.
Natten mellem onsdag og torsdag brød en endnu ukendt tyv nemlig ind i kælderrummet på Vangen i Nørresundby, selvom det krævede en nøglebrik for at komme ind i bygningen.
Tyven havde efterladt kælderrummet rodet, og med sig havde vedkommende taget forskelligt værktøj og en barnevogn. Politiet sikrede flere spor efter at være blevet tilkaldt til stedet.