Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Taptails og bordtennis: Nyt sted åbner i Gaden

22-årige Sara bliver ansigt bag ny bar i Gaden. Foto: Daniel Brandt
22-årige Sara bliver ansigt bag ny bar i Gaden. Foto: Daniel Brandt

Baren Loulou i Jomfru Ane Gade er i fuld gang med at blive forvandlet til et helt nyt sted, nemlig “Rundt om bordet” – og i spidsen står 22-årige Sara Elbo Olesen som venue manager eller “barchef”.

Siden mandag har håndværkere været i fuld gang med at bryde det gamle sted ned, og når dørene snart åbner igen, vil det være med et helt nyt udtryk og en anderledes måde at gå i byen på.

“Vi vil gerne skabe et sted, hvor man både kan spille og feste. Det skal være et sted, hvor folk kan komme allerede klokken 18 og hænge ud, og så kan festen bygge sig op i løbet af aftenen,” siger Sara Elbo Olesen.

Taptails og bordtennis: Nyt sted åbner i Gaden
Håndværkerne er i fuld gang med at omdanne Loulou til Rundt om Bordet. Foto: Daniel Brandt

Derfor bliver konceptet også helt anderledes, end man tidligere har set i Jomfru Ane Gade.

Her kan du nemlig spille bordtennis midt på dansegulvet– og købe seks forskellige taptails til kun 50 kroner stykket.

Lækre cocktails med vildt garnish

Sara har arbejdet som bartender i seks år i både Gaden og på hoteller, og hun har stor erfaring med cocktails.

Derfor glæder hun sig til at lancere seks forskellige taptails, som løbende vil blive udskiftet, og som koster kun 50 kroner hele aftenen og natten.

Hun regner også med at mindst én hanerne bliver alkoholfri.

Selvom drinksene bliver serveret hurtigt, bliver der stadig kræset for detaljerne.

“Jeg elsker at arbejde med garnish og hjemmelavede elementer. Det kan være skum af æggehvide, kirsebær, dehydrerede frugter eller grøntsager og sæsonens råvarer. Vi kommer til at skifte det løbende og eksperimentere med smag og præsentation,” fortæller hun.

Rundt om bordet

Hele dansegulvet bliver også indrettet anderledes.

DJ-pulten bliver flyttet, så den indgår i barområdet, og så vil to bordtennisborde pryde dansegulvet, ligesom der vil være et seperat beer pong-bord. 

“Tanken er, at folk både spiller bordtennis klokken 18 og senere på natten, og at dansegulvet nærmest vokser frem omkring bordene,” siger hun.

Taptails og bordtennis: Nyt sted åbner i Gaden
Blomster og hyggelige detaljer bliver pillet ned. Foto: Daniel Brandt

Her vil man derfor kunne låne et hav af bordtennis-bat, og løber de alligevel tør for bat, håber Sara, at folk spiller videre med telefoner, tegnebøger, drinksglas, eller hvad man nu lige har på sig.

“VI håber, folk kan skabe en fest herinde sammen,” siger hun.

Når “Rundt om bordet” åbner er der ikke meget tilbage af den gamle Loulou. 

Næsten alt bliver forandret

Netop nu er håndværkerne i fuld gang med at pille Loulou fra hinanden.

Alle blomster og velkendte Loulou-detaljer bliver pillet ned, og den nye indretning bliver rå og præget af metal og metro-klinker. 

Stilen beskrives som “Kødbyen i København møder stål” med industrielle stålplader og metalborde og -stole. 

Taptails og bordtennis: Nyt sted åbner i Gaden
Det eneste Loulou-element, der får lov til at blive, er den smukke lysinstallation i loftet. Foto: Daniel Brandt

Det eneste, der får lov til at blive fra Loulou er en ikonisk lysinstallation, som passer fint som lofts-dekoration over det ene bordtennisbord på dansegulvet.

Håber på et bredt publikum

I baren vil man kunne købe både Tuborg og Carlsberg på flasker, men skal man have en fadøl bliver det Mikkeller. 

Selvom stedet henvender sig til alle gæster fra 18 år, håber Sara Elbo Olesen også, at atmosfæren vil tiltrække et lidt bredere publikum.

“Jeg tror det kommer til at tiltrække mange forskellige aldersgrupper, og jeg tror, man kommer til at skabe en fest sammen omrking bordtennis-bordene,” slutter hun. 

Rundt om Bordet håber på at kunne åbne snart, men der er stadig meget, der skal laves.

MigogAalborg skriver selvføglelig så snart, der er en officiel åbningsdato. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.