Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cava, cocktails og Grisefest: Tapas-restaurant er klar med vilde events i Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen

Aalborgenserne er vilde med tapas.

Det giver god mening i en tid, hvor social dining-konceptet blomstrer med lækker mad i hyggelige rammer.

Og nu er den populære tapas-restaurant Tapa5 klar med tre smækre arrangementer for madglade aalborgensere.

Første tapas-arrangement går allerede løs næste uge, hvor der er bobler og spanske lækkerier på menuen.

Læs mere om alle tre arrangementer her (vi advarer om, at tomme maver kan begynde at knurre!):

Cava & Tapas – Fredag d. 12. maj

Med kyndig vejledning og storytelling af Claus Broberg fra Grapecare har du og dine kulinariske følgesvende mulighed for at smage jer igennem otte forskellige spanske cavaer. 

Cavaerne:
Maria Casanova, Brut de Brut ECO
Maria Casanova, Gran Reserva 2017 ECO
Maria Casanova, XP Gran Reserva ECO 2019
Maria Casanova, Pinot Noir, Brut Nature ECO 2019
Augusti Torello Mata Brut Reserva 2019, organic
Agusti Torello Mata UBAC Brut Gran Reserva 2017, organic
Agusti Torello Mata Brut Nature Gran Reserva 2016, organic
Agusti Torello Mata KRIPTA Brut Nature Gran Reserva 2013, organic LIMITED

Til de gyldne bobler serveres rigelige mængder af sortfodsskinker, lækre specialpølser, gode spanske oste, fingerhapsere og selvfølgelig Tapa5’s hjemmelavede surdejsbrød med god olivenolie til.

Alt serveret på bræt til deling ved bordet.

Cava & Tapas løber af stablen på fredag d. 12. maj kl. 19.00, og prisen for alle herlighederne er 735 kr. pr. person inkl. billetgebyr.   

Køb billet til arrangementet her.   

Cocktails & Tapas – Lørdag d. 3 juni

Når sommeren har meldt sig, byder Tapa5 inden for til en eksklusiv aften med cocktails og tapas i lange baner.

Det gør de mere præcist lørdag d. 3. juni kl. 18.00.

Cava, cocktails og Grisefest: Tapas-restaurant er klar med vilde events i Aalborg
Cocktails & Tapas

Her skal du og de andre gæster blot sørge for det gode selskab, og så skal Tapa5 nok sørge for den spanske stemning, de læskende cocktails og de smagfulde tapas. 

Sulten og tørsten skal nok blive slukket, når man i løbet af aftenen kan se frem til hele 12 tapasserveringer og seks forskellige cocktails.

Cocktails:
1: Cava Cobbler
2: Mexican Fizz
3: Daisy
4: Blackberry Frezzy
5: Cuba Special aka Mandens univers
6: Brandy Alexander

Tapas (6×2):
1: Gazpacho – olivenolie – crouton
2: Tomater i forskellige teksture
3: Pan con tomate – Grillet brød med tomat, olivenolie & salt
4: Jamon de castaller – 38 mdr. Gran serrano
5: Blæksprutte – olivenolie – paprika
6: Grillet rejer – hvide asparges – skaldyrssauce
7: Asparges – luftig sauce – sommer trøffel
8: Confiteret kylling – ærter – hjertesalat 
9: Okse – æbleeddike – hasselnød  10 – Taco – Duroc gris – jalapeños creme – spirer  
11: Jordbær – vaniljecreme – marengs – olivenolie
12: Macarons 

Prisen for det storslåede spanske festmåltid er 905 kroner pr. person inkl. billetgebyr.

Så er det ellers med at samle venner, familie og andet godtfolk og byde sommeren velkommen på lækreste vis.

Køb billet til arrangementet her.

Grisefest – Lørdag d. 8 juli.

Også juli skyder Tapa5 i gang med en af de helt store begivenheder, som vi kender fra de gode, gamle dage og charterrejserne til Spaniens solkyst i 1950’erne til 1990’erne.

Det er selvfølgelig: SOMMERENS GRISEFEST!

Aftenen starter naturligvis ud med den traditionelle Sangria – efterfulgt af gode spanske vine samt snacks at starte ud på.

Vi krydser fingre for dejligt vejr, så tankerne rigtigt kan henledes til den spanske solkyst, og restaurantens døre kan åbnes ud til den hyggelige gårdhave.

Grisen kommer på bordene fra kl. 20:00, og et væld af lækkert tilbehør kan hentes i baren. 

Cava, cocktails og Grisefest: Tapas-restaurant er klar med vilde events i Aalborg
Grisefest på Tapa5

Der vil være DJ under hele aftenen, som vil bidrage til den sydlandske stemning – og nok også liiige slynge en klassiker eller to ud af højtalerne.

Dørene lukkes kl. 24.00 denne aften, men måske en time eller to senere, hvis aftenens gæster fester helt igennem.

Man kan vælge at købe billet til Grisefesten uden drikkevarer for 285 kr. pr. person inkl. billetgebyr.

For en sjat mere kan man for 360 kr. pr. person inkl. billetgebyr få hele svineriet inkl. sangria og vin ad libitum.

Der er selvfølgelig også mulighed for at slå sig løs i vinkortet, drinks, øl og diverse andre våde varer denne aften til skarpe priser.

Køb billet til arrangementet her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien