Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Af Stine Kjølby Christensen & Emil Kjær Jørgensen

Lokalerne i Vesterå 5 har efterhånden været igennem flere forskellige koncepter.

Manden bag dem, Michael “Miv” Petersen, har nu fundet sin vej back to basic og har siden sidste uge inviteret aalborgenserne inden for i et univers, han trives – og altid har trivedes – i.

Miv har tidligere haft stor succes med tapas-restauranten CANblau og har siden lukningen af denne vidst, at et lignende koncept skulle opstartes igen. Det er nu sket med TaPa5.

Her har Miv og hans hold ambitioner om at skabe ægte, sydlandsk stemning og ikke mindst servere autentiske spanske tapas-retter fra blandt andet den bar, der er blevet bygget til formålet lige midt i lokalerne.

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Gennemført hele vejen igennem

I aftes besøgte vi for første gang Aalborgs nyeste tapasrestaurant, hvor man straks bliver mødt af rytmiske toner, store smil og en duft af … Ja, som at komme på ferie.

Indretningen er farverig, og bordene er placeret i forskellige niveauer, så man helt selv kan bestemme, om man vil sidde lidt privat eller hellere vil have næsen med i alt hvad der foregår omkring.

Vi valgte et bord med direkte udsyn til dessertkøkkenet, hvilket jo blot gjorde appetitten endnu større.

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Det var dog ikke mad, der kom til at mangle denne aften. Vi hoppede ombord i de 10 tapas, som du lige nu kan få til en særpris igennem MigogAalborg. Book lige her.

De 10 tapas udvælges altid af køkkenet, og retterne varierer efter både sæson og humør hos Miv og Co.

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Vi startede – i bedste spanske tapas stil – med en omgang snacks bestående af lækre oliven, saltede mandler og brød ad libitum med olivenolie og salt on the side.

Ret hurtigt ankom de kolde serveringer til bordet, bestående af tre forskellige retter:

  • Spansk skinke: Jamón de Serrano Batelle, 18 mdr.
  • Grillede artiskokker – Salsa bomba (CANblau classico)
  • Grillede Middelhavsrejer – Aïoli – Salat

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Det hele var yderst velsmagende, og mens den ene bordherre hurtigt sprang ombord i Middelhavsrejerne, var undertegnede mest interesserede i de grillede og møre artiskokker, der altså også var et hit på det gamle CANblau.

Som en slags mellemret brillierede Miv lige ved at komme ved at servere en af de bedste toasts, vi nogensinde har smagt. Smørblødt brød, svampe, trøfler, mozzarella. Det bliver bare ikke bedre!

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Udover den lækre mad, er det geniale ved et sted som TaPa5, at man kan praktisere en af vores yndlingsdiscipliner: People watching.

TaPa5 er helt oplagt til dette, da man både kan betragte de mange gæster i restauranten, de dygtige kokke i baren og køkkenet, eller de mange folk ude på Vesterå, der er på vej ud i det aalborgensiske aften- og natteliv.

Vores people watching blev afbrudt af de næste serveringer, som nu var af den varme slags:

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

  • Patatas – Salsa Brava – Aioli
  • Grillet Iberico gris – Tomat – Forårsløg – BBQ
  • Rødtunge m. sauce og koriander

Her må vi bare opfordre til, at man altid får bestilt en omgang Patatas Bravas, som bliver lavet til perfektion på byens nyeste tapas-restaurant.

En himmelsk kombination af sprøde kartofler, en smagfuld salsa brava og en fed og smagfuld omgang aioli. HAPS!

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Til at supplere de mange retter, valgte vi denne aften at kaste os over cocktail-kortet, hvor man eksempelvis kan få 5 sjusser til 275 kr., hvis man – som os – har svært ved at vælge.

Her har TaPa5 allieret sig med populære Nohrlund, der specialiserer sig i økologiske cocktails.

Du kan vælge mellem Blossom Spritz, Den Hvide, Mojito, Gin&Tonic og så vores favorit Mango Smash, der smager endnu bedre end den legendarisk Gin Hass.

Hvad er en helstøbt aften overhovedet uden dessert? Her skuffer TaPa5 heldigvis heller ikke og denne aften fik vi:

  • Chokolademousse – Orange – Vanilje

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Denne så vi blive lavet fra vores plads ved bordet, og det var fantastisk at følge med i de dygtige kokkes kyndige hænder, der bevægede sig selvsikkert fra tallerken til tallerken.

Vi skal være ærlige at sige, at smagen fra blodappelsin ikke er én af dem, vi oftest bruger i vores køkken. Derfor var vi også spændte på at smage kombinationen af den fede, søde chokolade-mousse med den friske smag fra blodappelsinen.

En smag af Spanien: Vi har besøgt Aalborgs nyeste tapas-restaurant

Vi blev ikke skuffede. Desserten viste sig at være den perfekte afslutning på en helt fantastisk aften på byens nye tapas-restaurant.

Vil du også prøve TaPa5 kan du lige nu – helt eksklusivt gennem MigogAalborg – få 10 serveringer til bare 450 kr. Book lige her.

Del artikel