Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overbevist efter syv timers snak: Troede de var eftersøgt i afrikansk land

Af Michael Qureshi

De fleste af os kender de her hurtige mails eller opkald fra afrikanske konger, som har en stor sum penge til dig fra en afdød slægtning, du aldrig har hørt om.

Du skal bare lige overføre et depositum for at få dine millioner ind på kontoen.

Svindlerne er kendte for at være hurtige på aftrækkeren, og hvis der ikke er bid, så er de lige så hurtigt videre til deres næste mulige offer.

Men et par fra Aalborg-området oplevede en noget mere tålmodig svindler, og desværre endte de med at blive snydt.

Det oplyser Nordjyllands Politi om noget bemærkelsesværdig sag.

Var eftersøgt i afrikansk land

Et ægtepar fik torsdag aften en længerevarende opringning fra en person, som udgav sig for at være fra ’politiets nationale enhed’.

Vedkommende påstod at ægteparret var eftersøgt i et afrikansk land, for ikke at have afleveret en lånebil retur.

Ægteparret endte med at give kortoplysninger samt mitid til vedkommende.

Dog først efter syv timers samtale.

Ægteparret blev rådet til hurtigst muligt at spærre både betalingskort og mitid, samt ikke tale mere med personen.

Derudover blev de vejledt i at holde øje med bankkonto i forhold til økonomisk tab og anmeldelse af dette.

Her er de gode råd

Nordjyllands Politi har derfor udsendt en kort huskeliste med gode råd til, hvordan man undgår at blive snydt af svindlere.

• Udlevér aldrig bekræftelseskoder eller andre følsomme personoplysninger over telefonen.

• Søg selv myndighedens eller banken telefonnummer frem på internettet og ring til dem.

• Læg på hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien