Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store navne: Tall Ships Races afslører nu det endelige musikalske program

Af Nathalia Hentze Nielsen

Det endelige musikalske program for The Tall Ships Races 2022 i Aalborg ligger nu klart.

Det er en varieret gruppe af navne, der spænder fra helt nye skud på stjernehimlen som Tobias Rahim og Calby til populære veteraner som TV2 og Birthe Kjær.

I tillæg til de allerede offentliggjorte navne er der både kendte navne som Lis Sørensen, Rikke Thomsen, The Blue Van, Souvenirs, Christian Hjelm og Alex Nyborg & Circle of Friends og lokale navne, der blandt andet tæller årets vindere af Band Battle Torsdag og Martin Buster, samt Henrik Fevre, Al Jacobi og Tundra.

I alt kan publikum glæde sig til 51 optrædener fordelt på fire scener. De to scener på Slotspladsen og på Aktivitetspladsen ligner sig selv. Deres placering og størrelse svarer til det, man kunne opleve under The Tall Ships Races i 2019.

Scenen i Nørresundby er resultatet af, at to mindre er blevet slået sammen til en stor. Derfor kan store danske navne som Poul Krebs, Johnny Deluxe, Birthe Kjær og Dodo & the Dodos opleves på solsiden. Teltet på Musikkens Plads i 2019 erstatter det, der i 2019 var placeret i Østre Havn.

Tall Ships Races finder sted den 4. – 7. august 2022, og koncerterne er gratis.

Noget for alle aldersgrupper

Mens de største navne optræder på de store friluftsscener på henholdsvis Slotspladsen i Aalborg og Nordre Havnegade i Nørresundby, kan de mindre navne opleves i mere intime rammer i de to telte.

På teltet ved Musikkens Plads fylder den lokale musik meget, mens teltet på Aktivitetspladsen er mere genrespecifikt og vil emme af folk og blues de tre dage.

“Vi har forsøgt at lave et program, der på en gang er bredt, så der er noget for alle aldersgrupper, og samtidig ikke trækker i alt for mange retninger.

Vi har denne gang samtidig opprioriteret originalmusikken på bekostning af kopimusikken, fortæller Keld Rud Nielsen fra The Tall Ships Races Aalborg, der er ansvarlig for musik og underholdning.

Vi har navne, der tidligere har begejstret publikum til The Tall Ships Races som TV2, Birthe Kjær og Dodo & the Dodos, og navne som optræder til eventen for første gang som Tobias Rahim, Allan Olsen og Fyr & Flamme. Der er en balance mellem gamle kendinge og nye bekendtskaber,” skriver Aalborg Kommune i pressemeddelelsen.

Man kan finde programmet på tsraalborg.dk såvel som via app’en GoVisit. Hvis man bruger GoVisit, kan man gemme sine favoritter og få en skræddersyet oversigt over den navne, man gerne vil se.

Del artikel

Andre læser også