Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Takeaway på topniveau: Stor profil åbner nyt spisested i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Sommeren 2021 blev Stjernepladsen indviet som det nye omdrejningspunkt for den nye bydel på Østre Havn.

I området finder du allerede populære caféer og restauranter som BACO, Textur, Isværftet, Risskov Ost og til efteråret åbner PINGVIN en helt ny restaurant på den attraktive plads.

Nu kan vi afsløre endnu en markant nyhed på Stjernepladsen.

I løbet af april åbner det helt nye takeaway/spisested Leben på Østre Havnegade 26.

Bag Leben står parret Edwin Adkins og Maria Hartmann.

Maria har bl.a. arbejdet på toprestauranter som Aamans og Umani og Michelin-restauranter i London og Tokyo – samt været køkkenchef for Mortens Lunch på Mortens Kro her i byen.

“Vi glæder os helt vildt. Aalborgenserne kan se frem til en lille oase på Stjernepladsen, hvor vi både vil være samlingspunkt for nordjyderne og ikke mindst kvarterets beboere,” fortæller Maria.

Takeaway på topniveau: Stor profil åbner nyt spisested i Aalborg
Takeaway på topniveau: Stor profil åbner nyt spisested i Aalborg

Spændende ting på menuen

Menuen byder på alt fra smørrebrød til spændende salater, sandwich og så middagsretter, som man nemt kan tage med hjem og nyde med familie eller venner.

Leben åbner allerede klokken 10.00 i hverdagene og 10.30 lørdag.

“Fra morgenstunden bliver det eksempelvis muligt at købe hjemmelavede grødboller med pålæg, croissanter og kaffe,” fortæller Maria.

Der bliver også plads til 12 siddende gæster på Leben, hvis man skulle have lyst til at nyde maden, en god kop kaffe eller et glas vin i de hyggelige omgivelser.

“Vi laver ikke mad ud fra en bestemt genre eller et bestemt køkken. Vi laver det, vi godt kan lide, og det vi synes er sjovt – med et naturligt fokus på danske råvarer og økologi,” siger Maria.

Med tiden vil Leben også lave fede events og holde private dining i lokalerne.

Lige nu er håndværkerne stadig i gang med at færdiggøre de sidste detaljer i lokalerne. Hvis alt går efter planen satser Maria på, at Leben åbner i midten af april.

Åbningstiderne bliver mandag – torsdag 10.00 – 18.30, fredag 10.00 – 19.30 og lørdag 10.30 – 14.00.

Hvad: Leben åbner i Aalborg
Hvor: Østre Havnegade 26
Hvornår: Midten af april

Du kan finde mere info her.

Del artikel