Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

KÆMPE tak Aalborg: De åbnede nyt kontor – og fik 1,5 mio. kr. fra CoolUnite

Torsdag den 25. september blev Børns Vilkårs nye kontor i Aalborg officielt indviet.

Dermed fik Nordjylland sin egen base for BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT.

Åbningen blev markeret med en gratis folkefest på Gabels Torv, hvor børn, voksne og frivillige mødtes til musik, smil og solskin.

Kæmpe check fra CoolUnite

Projektet er blevet muligt takket være støtte fra en række fonde, heriblandt CoolUnite, som har doneret 1,5 millioner kroner.

CoolUnite er en velgørenhedsfond under Coolshop med hovedkontor i Nørresundby.

CoolUnites fondsansvarlige, Lea Kronborg, deltog i åbningen og satte ord på, hvorfor fonden bakker op.

“Fordi alle børn fortjener at blive hørt. Fordi ingen skal stå alene med deres problemer.

Fordi trivsel i barndommen er fundamentet for et godt ungdoms- og voksenliv.

Vi er stolte over at være en del af fællesskabet omkring BørneTelefonen.

Sammen kan vi gøre en stor forskel for børn i hele Danmark,” lød det fra Lea Kronborg.

KÆMPE tak Aalborg: De åbnede nyt kontor - og fik 1,5 mio. kr. fra CoolUnite

77 frivillige er allerede klar

På kort tid har hele 77 frivillige fra Nordjylland meldt sig som rådgivere på BørneTelefonen og HØRT.

De har forskellige baggrunde inden for arbejdet med børn og unge, og flere har allerede taget imod deres første samtaler fra børn, der har rakt ud efter hjælp.

Organisationen havde oprindeligt en målsætning om at rekruttere lidt over 100 frivillige på tre år i Aalborg – men den ambition er næsten indfriet allerede nu.

“Vi er meget overvældede over modtagelsen af vores rådgivningstilbud og vores tilstedeværelse i det nordjyske, som virkelig har overgået vores forventninger.

Vi har fra begyndelsen følt os meget hjemme i de nye omgivelser og mærker også i dag, hvor vi officielt slår dørene op til vores nye kontor, en kæmpe opbakning i lokalmiljøet.

Det bekræfter os blot i, at Aalborg og Nordjylland er fyldt med gode frivillige kræfter, der har lyst og overskud til at stille sig til rådighed for de børn og unge, der har brug for hjælp og gode råd fra en voksen.

De gør en kæmpe forskel, og der er brug for dem,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

KÆMPE tak Aalborg: De åbnede nyt kontor - og fik 1,5 mio. kr. fra CoolUnite

Flere frivillige søges

Børns Vilkår håber fortsat, at flere vil melde sig som frivillige, så endnu flere børn kan få den hjælp, de har brug for.

Alene i 2024 havde organisationen over 64.000 samtaler med børn og unge på tværs af BørneTelefonen og HØRT.

Åbningen af Børns Vilkår i Aalborg er støttet af Spar Nord Fonden, Melsen Fonden, CoolUnite, Lauritzen Fonden og Aalborg Håndbold.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.