Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tager konsekvensen: Aalborg-café lukker før tid pga. håndboldfinale

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Klokken 17.45 i dag går landet i stå.

Her skal herrelandsholdet i håndbold op imod Frankrig i EM-finalen, hvor flere millioner danskere forventes at følge med, når Mikkel Hansen, Landin, Gidsel og co. skal prøve at tage titlen.

En af byens mest populære caféer tager nu også “konsekvensen” af, at Danmark er i finalen.

Spiret på Boulevarden har simpelthen valgt at lukke caféen klokken 17.00 i dag anledningen af finalen.

“Personalet skal naturligvis se kampen ligesom resten af Danmark, og derfor lukker køkkenet kl. 15:00, og caféen lukker senest kl. 17:00”, oplyser de.

Åbner til brunch i morgen

Hvis du skal have din burger, din salat eller din pasta fra Spiret er det med at komme afsted inden klokken 17.00.

Der er dog ikke udsigt til fest hele natten for personalet, hvis Danmark skulle gå hele vejen.

Personalet står klar igen i morgen til bl.a. at servere den famøse byg-selv brunch.

“Vi takker for jeres forståelse, og glæder os til at se jer igen til brunch i morgen kl. 09:00,” afslutter de.

Del artikel

Andre læser også