Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag ungerne med i bio: Find Dory leverer varen

Af Michael Qureshi

Det var i 2003, at Find Nemo erobrede hjerter verden over.

Det var en genistreg fra Pixar, og den vandt også en Oscar for bedste animations-film. Børn verden over fik en bedre forståelse af livet under havets overflade, og alle elskede den lille klovnefisk Nemo.

Her 13 år senere er der så comeback til Nemo med Find Dory. Vi tog derfor børnene Lucas (6 år), Mathias (4 år) og Niklas (4 år) med i Shoppens Nordisk Film Biograf ude i City Syd for at se, hvordan Nemo nu begik sig på det store lærred.

Men også for lige at få fornemmelsen af, hvordan biografen i Shoppen leverer varen. Det har tidligere været sådan, at det kun har været i Kennedy Arkaden, at man har kunne opleve denne slags mainstream film i Aalborg.

Nordisk Film Biografen i Shoppen er et stærkt alternativ til Kennedy-søsterbiografen. Først og fremmest er det altså i omegnen af 40-60 kr. man sparer med den gratis parkering ude i City Syd.

Den er også mere moderne anlagt med flere standere, hvor man kan printe sine billetter elektronisk ved indgangen til slik-området. Det hele spiller også i selve kiosk-delen, og så var det et godt påfund, at man har fået et akvarium med de samme fisk som i Find Dory-filmen.

Find Dory

Vi så filmen i Bio 1, og der kommer salen til kort over for den noget større Sal 1 i Kennedy Arkaden. Men til en børnefilm var Bio 1 i Shoppen så helt perfekt med en god filmoplevelse.

Hvad angår selve Find Dory filmen, så leverer Disney og Pixar som de skal. Der er underholdning for børnene, og de lærer også noget samtidig – blandt andet at en blæksprutte har tre hjerter.

Find Dory Aalborg

Vores mini-anmeldere var ganske tilfredse, og sad stille i halvanden time. Skal man se med lidt mere voksne og kritiske briller, så er det en sød fortælling, men den er også ekstremt forudsigelig og lidt kørt af på rutinen. Den ryger ikke i mindebøgerne af Pixar-produktioner, men nu er det også børnenes indtryk, der er det vigtigste.

Så hvis I skal have underholdt unger, her hvor vejret er skiftet til det grå, så er Find Dory i Shoppens Nordisk Biograf absolut værd at besøge.

Fik du læst?

Har været Danmarks bedste: Derfor kan Miv hente den første Michelin-stjerne

Tabu i Aalborg
Michael Miv Pedersen uden for Restaurant Tabu, der åbner på torsdag

Del artikel

Andre læser også