Fra kun 1.490 kr: Tag på familieferie med overnatning ved Dyreparken i Kristiansand
Dyreparken i Kristiansand er et af Norges mest elskede familiedestinationer – og nu kan nordjyder tage på en hel pakkerejse med Fjord Line fra Hirtshals, der inkluderer færgeoverfart, entrébillet til parken og overnatning.
Med kun 45 minutters kørsel til Hirtshals fra Aalborg er turen nemmere end mange tror.
Det bedste? Du kan vælge imellem hele fire forskellige overnatningsmuligheder – og de er alle tæt på parken.
Vi gennemgår her pakkens indhold, hvad der adskiller de forskellige overnatningssteder fra hinanden og programmet fra start til slut.
Eventyret starter allerede ombord
Ferien begynder i Hirtshals, hvorfra Fjord Lines moderne færge sejler til Kristiansand på bare 2 timer og 25 minutter eller deres cruisefærge som sejler samme rute på 3 timer og 15 minutter.
Ombord kan hele familien slappe af med udsigt til havet, spise en bid mad eller gå på taxfree-jagt inden ankomst.
Ved ankomst til Kristiansand er der kun en kort køretur til Dyreparken.
Det er en nem og afslappet start på en ferie, der lover oplevelser for alle aldre – fra de mindste eventyrere til teenagerne!

Forskellige overnatningsmuligheder – find den der passer jeres familie
Én af de store styrker ved pakken er, at I selv vælger, hvordan I vil sove.
Vil I bo midt i en piratby? I en hytte i skoven? Eller med udsigt til giraffer fra hotelvinduet? Mulighederne er mange – og alle er tæt på Dyreparken.
Nedenfor får I et overblik over de forskellige overnatningsmuligheder, som er inkluderet i pakken:
Abra Havn – Bo midt i piratbyen

Er jeres familie fan af Kaptajn Sabeltand? Så er Abra Havn det oplagte valg. Her bor I midt i sørøvernes verden, hvor magien fortsætter, selv efter parken lukker for dagen. Det er en helt unik overnatningsoplevelse.
Juliusskogen – Naturen som soveværelse

I Juliusskogen bor I i små, charmerende hytter omgivet af skov og klatreløjper, der snor sig mellem træerne. Det er en hyggelig base, som er perfekt for familier, der vil have naturoplevelsen tæt på – og stadig have nem adgang til Dyreparken.
Dyreparken Safarihotell – Vågn op med løvebrøl

Vil I have den klassiske hotelkomfort, men med en vild twist? Safarihotelllet ligger med direkte udsigt til savannen, hvor I kan vågne op til giraffer uden for vinduet. Hotellet ligger tæt på både Dyreparken og Badelandet – perfekt for familier, som ønsker let adgang til alle parkens faciliteter.
Dyreparken Safaricamp – Sov under åben himmel

For dem, der vil have den ægte safaristemning, så er Safaricamp svaret. Her bor I i safaritelte i naturskønne omgivelser – kun et stenkast fra parkens indgang.
Klar til at booke – hvad koster det?

Pakken starter fra 1.490 kr. pr. person, beregnet ud fra 4 personer i et familierum over 2 nætter.
I prisen er overfart, bil, overnatning og entrébillet til Dyreparken inkluderet. Morgenmad er ikke inkluderet, men kan tilkøbes på overnatningsstedet.
Priserne er dynamiske og afhænger af rejsedato og kapacitet, så jo tidligere I booker, jo bedre pris. Pakken gælder frem til den 20. december 2026.
Rejsen kan ikke ændres efter booking, så husk at tjekke Fjord Lines vilkår for pakkerejser inden I bestiller.