Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fantastisk sommertilbud: Tag på dagstur til Kristiansand til særpris

Af Aske Bisgaard Pedersen
Fiskebrygga i Kristiansand. Foto: Victoria Nevland.
Fiskebrygga i Kristiansand. Foto: Victoria Nevland.

Lyder hygge, shopping, afslapning og lækker mad som opskriften på den perfekte feriedag? Så har Fjord Line lige nu et skønt sommertilbud til dig!

Hele sommeren kan I nemlig komme med Fjord Line på dagstur til “Sørlandets hovedstad”, Kristiansand – for blot 250 kr./person.

Så er det både nemt, hurtigt og billigt at give sommerferien lidt norsk krydderi!

Hyggelig kystperle med noget for enhver smag

Kristiansand har sin helt egen charme – og masser at byde på, uanset om I vil fylde dagen med shopping, natur, kultur eller historiske oplevelser. Vi bringer her en række highlights fra den idylliske kystperle:

Posebyen er Kristiansands charmerende gamle bydel, som er mere end 300 år gammel. Her kan I tage på en hyggelig tidsrejse mellem de gamle hvidmalede træhuse med fine velholdte udskæringer og smukke blomster i altankasser.

Ravnedalen Naturpark er et unikt, idyllisk naturområde, hvor I både kan nyde smuk og fascinerende natur, opleve stemningsfulde sommerkoncerter – og sætte tænderne i Norges efter sigende bedste hjemmelavede burgere.

Kunst og kultur kan opleves både ude og inde. Tag på kunstsafari for at finde de mere end 25 forskellige street art-værker i Kristiansands gader – eller besøge Kristiansand Kunsthall for at se museets fascinerende udstillinger af lokal, national og international kunst.

Godt til ganen finder I fx på det populære fiskemarked Fiskebrygga eller i de mere end 100 restauranter og caféer i Kristiansand centrum, som byder på lækker mad og drikke for enhver smag.

Et væld af shoppingmuligheder lokker især i Kristiansands centrum, Kvadraturen, som rummer ikke mindre end 400 butikker. Her kan I svinge kreditkortet i alt fra butikscentrene Sandnes, Torvkvartalet og Lillemarkens over velkendte butikskæder og til en perlerække af små specialbutikker med lokale specialiteter, kunsthåndværk og meget mere!

Norges mest populære forlystelsespark, Dyreparken Kristiansand, ligger blot 30 min. bustur fra Kristiansand. Her kan børn og voksne boltre sig i et væld af skønne oplevelser – og faktisk kan du købe en dagstur med Fjord Line, hvor indgangsbilletten til Dyreparken er med i prisen. Det kan du læse meget mere om i vores artikel her.

Fantastisk sommertilbud: Tag på dagstur til Kristiansand til særpris
JungelBob i Dyreparken. Foto: Daniel Schjøtt.

Nåja, og så har Kristiansand endda sin helt egen fantastiske badestrand, Bystranda, lige midt i byen, hvor I kan slikke lidt sol eller tage en forfriskende dukkert i dagens løb.

Få mere inspiration til fantastiske oplevelser i Kristiansand her.

Skønne oplevelser fra morgen til aften

Når I tager på dagstur til Kristiansand med Fjord Line, starter jeres oplevelser, allerede når I går om bord.

På dagsturen kan I vælge mellem at sejle med den lynhurtige katamaran Fjord FSTR med afgang fra Hirtshals kl. 10.15 eller en af rederiets store cruisefærger MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord med afgang kl. 10.00.

Sejler I med FSTR, rammer I Kristiansand efter blot 2 timer og 25 minutter – og sejler I med en af de store færger, ankommer I til Kristiansand kl. 13.55.

Sejlturen kan bruges på et lækkert måltid mad, på at udforske færgernes TaxFree-butikker – eller bare på at slappe af på jeres siddepladser, som er inkluderet i billetten.

Fantastisk sommertilbud: Tag på dagstur til Kristiansand til særpris
MS Bergensfjord/Stavangerfjord (tv) og HSC Fjord FSTR (th)

En dagstur skal selvfølgelig have minimal spildtid med transport, og når I går i land i Kristiansand, venter alle byens tilbud lige uden for bovporten.

Færgelejet ligger nemlig centralt i byen, så I nærmest bare skal gå fra borde og ud af færgeområdet – så finder I såvel Kvadraturen og Posebyen som Bystranda lige på den anden side af vejen!

Efter en skøn dag i Kristiansand går hjemturen med Fjord FSTR med afgang fra Kristiansand kl. 20.15. Og, selv om færgen suser af sted over Skagerrak, kan I bare læne jer tilbage og slappe af hele vejen, fyldt af minder fra en oplevelsesrig dag.

Du kan finde meget mere information om dagsturen til Kristiansand lige her.

Del artikel