Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Afspærrer område: Taget har løsnet sig på større bygning

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Et område omkring en større bygning i Nørresundby er tirsdag aften helt afspærret.

Nordjyllands Politi blev sent tirsdag aften kaldt ud til en hændelse vedrørende et løsnet tag på adressen Lindholm Brygge 35.

Den kraftige blæst i forbindelse med stormvejret hele tirsdagen har rykket så meget i taget, at der er fare for, at det falder af.

“Et tag er ved at løsne sig, og vi har været ude at besigtige det,” siger vagtchef ved Nordjyllands Beredskab, Morten Axelsen til TV 2 Nord.

Afspærrer område: Taget har løsnet sig på større bygning
Presse-fotos.dk

Ejer skal sikre det

Dele af taget er i risiko for nedstyrtning.

“Vi har været i kontakt med ejeren, der nu er ved at forsøge at skaffe fastgørelse. Så det afventer vi,” lyder det fra vagtchefen.

Nordjyllands Politi har også meldt ud om situationen på det sociale medie X (tidligere Twitter).

Politiet opfordrer til, at man undgår unødvendig færdsel i området, da taget altså er i fare for at ryge af og kan forårsage skader på jorden.

Bygningen ligger helt ud til Limfjorden på Nørresundby-siden.

Del artikel