Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tættere på himlen: Burhan G spiller akustisk koncert i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Kun få måneder efter sin stort anlagte juleturné med Danmarks Underholdningsorkester, der blev udsolgt på rekordtid, inviterer hele Danmarks popprins igen sine fans til koncert.

Denne gang en omfattende akustisk turné, hvor du kan komme meget tættere på himlen … og Burhan G.

“Juleturnéen i december var en storslået oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.

Til foråret tager vi den helt ned igen. En guitarist, en pianist, en korsangerinde og mig selv. 30 akustiske koncerter over hele landet,” fortæller Burhan G på Instagram.

Her i Aalborg har vi fornøjelsen af popprinsen på Skråen, når han fredag den 8. maj kl 20.00 afholder koncert.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Burhan G (@burhang1) den

Følelsesladede ballader og lækre pophits

Den danske pop- og RnB stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og up-tempo pophits.

Han får pigerne til at hvine, og sætter gang i dansefødderne hos publikum, der troligt skråler med på hans mange kendte numre.

Burhan G har et imponerende bagkatalog, der bl.a. tæller hitsinglerne, Kalder Mig Hjem, Jeg Vil Have Dig For Mig Selv, Mest Ondt, Tættere På Himlen, Jeg’ I Live og sidst men ikke mindst julehittet Tinka med Frida Brygmann.

Når man oplever Burhan G live, er man således sikker på en hitspækket oplevelse, leveret af den talentfulde, charmerende og altid træfsikre top-entertainer.

Med sine storslåede sceneproduktioner, stramt koreograferede optrædener og ultra-velspillende band, er Burhan kendt for at levere nogle koncerter, der står mål med selv de største internationale artister.

Det bliver således en helt særlig oplevelse, når Burhan bevæger sig væk fra de vante rammer på sin akustiske turne med kun to musikere og én korsangere.

Det nedbarberede set-up tvinger samtidig hitmageren til at gentænke sit omfattende katalog af hits, og finde ud af hvordan sangene skal fortolkes i den akustiske besætning.

Det bliver uden tvivl en helt særlig oplevelse, som publikum sent vil glemme.

Hvad: Burhan G akustisk koncert
Hvor: Skråen
Hvornår: 8. maj 2020

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også