Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på den ægte vare: The Bootleg Beatles lægger vejen forbi Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Verdens største band. Så enkelt kan det vist siges om The Beatles, som i en lang årrække var altdominerende på musikscenen.

Deres arv lever i høj grad videre i dag, og det er ikke mindst takket være The Bootleg Beatles, som vel er det tætteste, man kan komme på den ægte vare i dag.

Aalborg er så heldige, at de igen i år lægger vejen for Aalborg Kongres & Kultur Center med det 20-mand store engelske orkester The Pepperland Sinfonia. Det hele sker torsdag 25. januar 2018 kl. 20.

En helt særlig stemning

Selvom The Beatles vel for mange er noget helt unikt, har The Bootleg Beatles spillet for fulde huse siden de i 1980 blev dannet.

”Der er ingen tvivl om, at The Bootleg Beatles er noget helt særligt. Deres look og deres lyd er umådelig tæt på den ægte vare, og når de oven i købet bakkes op af et stort symfoniorkester med en utrolig dygtig dirigent, så når showet helt nye højder”, siger Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, til MigogAalborg.

Tæt på den ægte vare: The Bootleg Beatles lægger vejen forbi Aalborg

Bandet består af fire herrer, der alle var til audition i 1979 til London-musicalen ”Beatlemania”, og her fandt de sammen, idet de hver især fik rollerne som John, Paul, George og Ringo.

Publikum kan se frem til en nostalgisk aften, hvor der både er fokus på musik, flotte kostumer og en god portion britisk humor.

25 klassikere i træk

The Beatles har utallige hits på samvittigheden, og der bliver rig mulighed for at skråle med på sin helt egen personlige favorit, for The Bootleg Beatles vil spille intet mindre end 25 klassikere på stribe.

Man kan se frem til alt lige fra “Get Back”, “Penny Lane”, “All You Need Is Love”, “Yellow Submarine”, “When I’m Sixty-four”,“Strawberry Fields Forever” og “Hey Jude”, mens videoklip af The Beatles vises på en storskærm på scenen.

Til at styre et så legendarisk band, har man hyret ingen ringere end den populære Hans Otto Bisgaard, som også har en stor kærlighed for The Beatles.

Han bliver aftenens konferencer, mens det bliver den kendte dirigent David Firman, der svinger tangentstokken over for The Pepperland Sinfonia.

”Det er ingen hemmelighed, at The Bootleg Beatles har besøgt Aalborg nogle gange før, og det er som om, at publikum ikke kan få nok af den særlige Beatles-magi, der opstår til showet. Så vi glæder os til at få dem på scenen i Aalborghallen igen”, slutter Nicolaj Holm overfor MigogAalborg.

Hvis man har lyst til at mærke lidt beatles-magi, er der stadig ledige billetter her.

Del artikel

Andre læser også