Smagen af Mexico: Taco-favorit åbner i Aalborg

Elsker du lækre tacos, burritos, chipotle bowls og sprøde nachos?
Så kan du godt begynde at glæde dig.
Den 1. maj åbner Tacobørsen i Aalborg.
Det afslører de i et opslag på Instagram.
“Nu kan vi endelig sige det højt: Tacobørsen åbner en ny madbod i Aalborg på Friis Streetfood,” skriver de.
Tacobørsen har taget Esbjerg og omegn med storm med deres brede udvalg af mexicanske favoritter med friske råvarer og masser af kærlighed.
I madboden i Esbjerg lokker de med deres populære tacos, burritos, chipotle bowls og sprøde nachos.

De tilbyder også glutenfri, vegetariske og veganske muligheder, så alle kan være med. Styrkeskalaen kan justeres, så du selv bestemmer, hvor stærkt det skal være.
For nylig kunne Tacobørsen fejre tre års fødselsdag, og nu er de klar til at indtage det nordjyske street food-marked i Aalborg.
Tacobørsen åbner den 1. maj.
