Tabu – Applaus og Nam: Tre af Aalborgs bedste laver vild gourmetaften

Hver for sig er de blandt Aalborgs allerbedste restauranter.
Når de tre så går sammen og byder inden for til en ekstraordinær gourmetoplevelse, så når de i fællesskab op på et niveau ingen andre kan matche i hele Nordjylland.
I uge 44 sidst i oktober går Tabu, Applaus og Nam atter sammen om et eksklusivt kokketræf, hvor de serverer det bedste fra deres restauranter til en uovertruffen spiseoplevelse.
Det kommer til at foregå over tre dage. På Tabu tirsdag d. 29. oktober, på Applaus onsdag d. 30. oktober og på Nam torsdag d. 31. oktober.
Da de lavede det sidste år blev alle tre aftener udsolgt på under 24 timer.
Det er tre af Aalborgs mest kendte kokke Michael Miv fra Tabu, Mads Hyllested fra Applaus og Bistro Dejavu samt Kim Jeppesen fra Nam og Restaurant Menendez som går sammen om at kreere en fantastisk oplevelse for gæsterne på de tre dage.
Kim Jeppesen og Mads Hyllested er desuden også indehavere af Restaurant SMAEK, der har fået en blændende start siden åbningen i juli.
Tilsammen har de tre profiler både høstet adskillige topkarakterer fra de danske madanmeldere samt vundet flere priser.
Senest vandt Tabu den nationale kokke-konkurrence Local Cooking.
En gourmetaften man sjældent kommer i nærheden af
Så ingen kan være i tvivl om, at den her gourmetaften bliver noget som man sjældent kommer i nærheden af i Jylland, og så endda for under 1000 kr. per person.
De tre restauranter lavede noget tilsvarende i oktober sidste år, hvor alle tre aftener blev udsolgt på ganske få timer.
Derfor ønskede de at give kvalitetsbevidste aalborgensere muligheden for endnu en topaften.
“Selv om vi er tre forskellige restauranter i Aalborg, så samarbejder vi som kolleger. Vi har mærket en stor efterspørgsel på den her helt særlige aften, hvor vi går sammen.
Vi synes også, det er sjovt at skabe nogle anderledes events i Aalborg,” forklarer Michael Miv til MigogAalborg.
12 serveringer inklusiv 6 glas vin
På hver af de tre aftener serveres den samme menu med hele 12 serveringer og 6 glas vin. Der er ingen tvivl om, at der er lagt op til gourmetoplevelse af de helt store.
Hver af kokkene laver et par serveringer, så man får det bedste fra alle tre restauranter.
“Man kommer igennem tre forskellige stilarter på samme aften, og det er jo sjældent, at man kan opleve det på en gourmetrestaurant. Det giver det et spændende mix, at vi kan noget forskelligt alle tre,” siger siger Mads Hyllested fra Applaus og Bistro Dejavu.
Han suppleres af Kim Jeppensen fra Nam.
“Aalborg er i rivende udvikling på den gastronomiske front, og vi håber, at denne slags arrangementer er med til at skubbe yderligere i den rigtige retning.
Her er detaljerne og menuen til det store kokketræf over tre dage i oktober
Tirsdag d. 29. oktober på Restaurant Tabu – book her
Onsdag d. 30. oktober på Applaus – book her
Torsdag d. 31. oktober på Nam – book her
Prisen er 995 kr. per kuvert – så når du booker via linket, står den samlede pris der afhængig af antal personer.
Aftenens menu inkl. 6 glas vin:
Aftenens menu:
Sortiment af snacks & velkomstdrink
2 fra Tabu
2 fra Applaus
2 fra Nam
Tabu
“VAND”
Limfjorden
– Limfjordsøsters med kål, sauce på kærnemælk, saltet agurk & persille
Nam
“VAND”
Jomfruhummer – Glaskål – Majs – Gammelknas
Applaus
“LAND”
Gråand med solbærglaseret rødbede, kirsebær & kirsebærcreme
sauce på andeskrog med andehjerter & citrontimian
Tabu
“LAND”
Dronninglund – Frilandsgris med rødkål, chips, kartofler, surt & brun sovs
Nam
“SKOV”
Sticky rice – Mango – Hvid chokolade – Sesam
Applaus
“SKOV”
Mille Feuille af karamelliseret butterdej med skovbær, chantelly
creme & solbærsorbet
Pris pr. person kun 995 kr.
Har du spørgsmål til bordreservation, bedes du kontakte den respektive restaurant.
Der tages forbehold for ændringer i menuen
Book herunder
Tirsdag d. 29. oktober på Restaurant Tabu – book her
Onsdag d. 30. oktober på Applaus – book her
Torsdag d. 31. oktober på Nam – book her