Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Taber stor retssag: Aalborg Kommune skal tilbagebetale millionbeløb

Aalborg Kommune har i dag lidt et markant nederlag i Vestre Landsret i en sag om ulovlig brug af udbygningsaftaler i forbindelser med byggeri på Godsbanen i Aalborg.

Kommunen blev dømt til at betale 6,125 millioner kroner tilbage til TN Udvikling samt sagsomkostninger.

Det skriver By og Land i en pressemeddelelse.

Ulovligt pres fra kommunen

En udbygningsaftale er en mulighed for en grundejer for at komme med forslag til bl.a. infrastruktur i området for byggeriet, som grundejeren har en interesse i og derfor gerne vil medfinansiere. Aftalen skal være frivillig og ske på grundejerens initiativ.

Retten konkluderede, at kommunen handlede i strid med planlovens § 21 b, fordi de krævede betaling for åbning af Østerå som en betingelse for lokalplanen. Det skete, selvom TN Udvikling flere gange havde afvist at indgå en udbygningsaftale.

Dommen lægger vægt på, at initiativet kom fra kommunen og ikke udvikleren – stik imod lovens krav.

Aalborg Kommune skriver i pressemeddelelsen, at de for længst har handlet og strammet op, så det altid kan dokumenteres, at en udbygningsaftale er indgået på grundejerens opfordring. 

“Det er en sag, der har fyldt meget i kommunen og for vores medarbejdere. Vi har lige siden advokatundersøgelsen af Aalborg Kommunes praksis af udbygningsaftaler arbejdet hårdt på at genoprette tilliden til, at regler og interne procedurer overholdes.

Vi vil nu nærlæse dommen”, siger direktør i By og Land, Alvaro Arriagada.

I februar 2022 godkendte By- og Landskabsudvalget et nyt administrationsgrundlag til brug for indgåelse af udbygningsaftaler, som man siden har brugt i arbejdet med udbygningsaftaler.

Det skete på baggrund af den markante kritik og de anbefalinger, som advokatfirmaet Horten kom med i den advokatundersøgelse, som byrådet bestilte.

“Byrådet reagerede med det samme på de anbefalinger, som Horten kom med.

Det betyder, at vi fik udarbejdet et administrationsgrundlag, hvor det klart og tydeligt fremgår, hvordan sager om udbygningsaftaler skal håndteres”, siger Alvaro Arriagada.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.