Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mange børn døjer med det: Synoptik uddeler gratis børnebog, der kan afsløre synsfejl

Foto: Synoptik
Foto: Synoptik

Det kan gøre skolestarten vanskelig, hvis dit barn har problemer med synet.

Faktisk har 44 procent af danske børn aldrig været til en synstest hos en optiker eller øjenlæge, og samtidig er mange forældre ikke opmærksomme på symptomerne på nedsat syn.

Men nu kan forældre få hjælp til at opdage problemerne i tide med en børnebog, som indeholder øvelser, der kan afsløre netop synsfejl.

Børn finder en løsning

Skoletasken er pakket, penalhuset fyldt, og tusindvis af børn er klar til at begynde i skole. Men for nogle børn kan det være en udfordring at følge med i, hvad der foregår på tavlen eller i bøgerne.

Over 4 ud af 10 danske børn under 18 har aldrig fået deres syn tjekket hos en optiker eller øjenlæge. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Synoptik.

Samtidig viser forskning fra Synoptik Fonden, at børn oftest ikke selv ved, hvis de ser dårligere end andre og derfor ikke selv siger til.

Og den kombination kan være en udfordring.

“Børn er verdensmestre i at tilpasse sig. Hvis de ikke ser godt, finder de deres egne måder at kompensere på – som at rykke tættere på tavlen eller holde bogen op til næsen,” fortæller Annette Slyngborg, der er leder for klinisk udvikling i Synoptik, i en pressemeddelelse.

Mange forældre kender ikke symptomerne

“Men i det lange løb løser det ikke selve problemet at kompensere – det medfører ofte spændinger, træthed og hovedpine, som kan gå ud over energiniveauet og trivslen i dagligdagen.

Nogle typer synsproblemer kan endda få konsekvenser for synet senere i livet, hvis de ikke afhjælpes rettidigt,” siger Annette Slyngborg.

Hos Synoptik i Aalborg Storcenter i Aalborg ønsker man at gøre det nemmere for forældre at opdage synsudfordringer i tide, og derfor uddeles børnebogen “Da fantasien forsvandt” gratis i anledning af skolestarten i Aalborg.

Mange børn døjer med det: Synoptik uddeler gratis børnebog, der kan afsløre synsfejl
Foto: Synoptik

Bogen er en eventyrlig fortælling, som også indeholder øvelser, der kan afsløre synsfejl eller samsynsproblemer – komplet med tryllestav, øvelser og rød/grøn-briller.

“I skolen bliver der pludselig stillet krav til barnet og dets syn. De skal sidde stille, læse og følge med på tavlen. Men hvis synet er dårligt, kan barnet hurtigt blive urolig og få svært ved at koncentrere sig – og det kan i sidste ende gøre, at de får svært ved at følge med i undervisningen,” siger Annette Slyngborg og fortsætter:

“Forældrene spiller en vigtig rolle i at sikre, at barnet ikke får en svær skolestart på grund af problemer med synet. Derfor er det bekymrende, at der ikke er flere forældre, som ved, hvad de skal holde øje med.”

Ni oversete tegn på nedsat syn hos børn:

  • Barnet klager over hovedpine
  • Barnet er tydeligt generet af lys
  • Barnet er ofte træt i øjnene og gnider sig i dem
  • Barnet har svært ved at sidde stille og koncentrere sig
  • Barnet dækker for eller lukker det ene øje, når de skal fokusere
  • Barnet virker klodset eller har andre problemer med finmotorikken
  • Barnet holder ting meget tæt på øjnene, når de læser eller leger
  • Barnet skeler synligt med øjnene – også bare en gang imellem
  • Barnet har problemer med at se ting, der er langt væk

    Kilde: Synoptik

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.