Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oste-fritter og sprøde sandwiches: Sydamerikansk foodtruck indtager Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
De fire venner og ejere af Kuliá: Lucas Baum, Emanuel Colazo, Marcio Ballarini og Pedro Varese
De fire venner og ejere af Kuliá: Lucas Baum, Emanuel Colazo, Marcio Ballarini og Pedro Varese

Vi har alle været der på et tidspunkt. Siddet i en mørk bar over et glas øl med en gruppe gode venner og drømt om at sige op og lave noget helt andet i fælleskab med hinanden.

De fire venner Lucas Baum, Emanuel Colazo, Marcio Ballarini og Pedro Varese havde netop denne type samtale for blot nogle måneder siden, men her forblev planerne ikke ved “hvad nu hvis” scenarier.

For på lørdag den 21. maj fra kl. 16.00 til omkring 21.00 åbner de deres helt egen foodtruck Kuliá ved det grønne område Mellem Broerne i Nørresundby, hvor de glæder sig til at dele deres argentinske kultur med aalborgenserne og skabe et hyggeligt mødested omkring lækker mad, musik og øl.

“Vi var alle begyndt at kede os med det, vi lavede, og at starte en foodtruck sammen er den perfekte mulighed for både at arbejde og have det sjovt sammen.

Vi elsker byen, og vi sætter pris på, hvordan vi er blevet modtaget her, så det giver mening for os at give noget tilbage til Aalborg.

Vores danske venner fortæller os, at vi laver god mad og er godt selskab, og det er en oplevelse, vi også håber, at resten af byen får ,” fortæller Lucas og smiler.

Selve navnet på foodtrucken lægger da også op til at være social med vennerne. Kuliá er et argentinsk udtryk med forskellige meninger, men som i denne sammenhænge er en humoristisk og venlig måde at kalde en person dude, mate eller bro.

Oste-fritter og sprøde sandwiches: Sydamerikansk foodtruck indtager Aalborg
Privat foto. Crispy Chicken sandwichen består af baguette, mayo, tomater, salat, sprødstegt kylling, skinke, goudaost og spejlæg.

Argentinske klassikere og en vegansk nyhed

Argentinere har ry for at have stor kærlighed til mad og ikke mindst at mødes og være sociale over måltider.

Det fremhæver Lucas og Pedro også, da vi taler om deres madeventyr, og det er nærmest umuligt ikke at blive grebet af deres store entusiasme; akkurat som deres danske omgangskreds er blevet det.

“Lucas er kokken,” siger Pedro og peger på sin sidemand.

“Første gang han lavede mad til sine danske venner var de meget imponerede over hans chicken parmesan, og de har efterspurgt det lige siden. Faktisk er de vilde med al hans mad.”

Den sydamerikanske gæstfrihed er lige så appetitvækkende som deres menukort, hvor den famøse chicken parm (også kaldet crispy chicken) selvfølgelig kommer til at indgå som én af fire sandwiches. Den populære sandwich består af baguette, mayo, tomater, salat, sprødstegt kylling, skinke, goudaost og spejlæg.

De andre valgmuligheder er argentinian choripan med baguette, salat, tomater, grillet frisk medisterpølse og chimichurri mayo samt cuban sandwich med hvidløg-citronbrød, honningsennep, syltede agurker, pulled pork, skinke og ost.

Den fjerde og sidste sandwich, som vennegruppen selv regner med at blive storsælgeren, er overraskende nok en vegansk mulighed med briochebolle, vegansk coleslaw-salat, øldejs Østershatsvampe, ristede peberfrugter og sriracha-mayo.

“Selv vores meget kødelskende venner elsker vores veganske mulighed, så vi tror, at den bliver en succes,” forklarer Lucas.

Som tilbehør til sandwichene kan du bestille almindelige pomfritter eller the messy fries, der dækkes af cheddarostsauce, bacon og forårsløg. Og hallo! Fritter overdynget med ost og bacon? Vores madhjerter er solgt på stedet.

Oste-fritter og sprøde sandwiches: Sydamerikansk foodtruck indtager Aalborg
Et udvalg af Kuliás menu.
Oste-fritter og sprøde sandwiches: Sydamerikansk foodtruck indtager Aalborg
Du kan vælge mellem almindelige pomfritter og de såkaldte messy fries.

Pre-launch via Wolt

Til åbningen på lørdag vil der være sprøde sandwiches og sydamerikanske toner fra højtalerne.

Kan du ikke vente helt til weekenden med at berige dine smagsløg, kan du faktisk allerede nu få lov til at smage maden gennem Wolt, hvor Kuliá kører et pre-launch.

Men, men… Hvis du skal have den fulde, autentiske foodtruck oplevelse, som f.eks. storbyerne Buenos Aires og Los Angeles er kendt for, anbefaler vi, at I krydser broen, bestiller nogle sandwiches og øl og nyder dem på plænen Mellem Broerne.

Måske der endda er mulighed for at lære noget nyt om sydlig madkultur, som vi også kan bruge her i Danmark – det er hvert fald noget Lucas, Pedro og de to andre kammerater gerne vil lære fra sig.

“Når vi går ud og drikker øl, der hvor vi er fra, får man altid en kæmpe tallerken med pomfritter til vores pints. Man får ikke snacks til øllene på samme måde her i Danmark, og det er noget, vi meget gerne vil introducere til aalborgenserne,” siger Lucas.

Lige nu er det Tuborg og Tuborg Classic, som du kan bestille til fritterne, men senere har de planer om at udvide udvalget med andre, mindre bryggerier, ligesom de også har en masse andre madnyheder under udvikling.

Oste-fritter og sprøde sandwiches: Sydamerikansk foodtruck indtager Aalborg

Oste-fritter og sprøde sandwiches: Sydamerikansk foodtruck indtager Aalborg
Kuliá Foodtruck er placeret Mellem Broerne ved Nørresundby Lystbådehavn.

Følg med hos Kuliá på Facebook og Instagram.

Hvad: Kuliá foodtruck åbner
Hvor: Mellem Broerne i Nørresundby (det grønne område ved Nørresundby Lystbådehavn)
Hvornår: Lørdag den 21. maj, klokken 16.00 til omkring 21.00

Del artikel

Andre læser også