Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

PostNord advarer: Svindlere ringer fra dette telefonnummer

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: PostNord
Foto: PostNord

PostNord modtager i disse dage henvendelser fra folk, der modtager et opkald fra et telefonnummer identisk med PostNords pressetelefonnummer.

De advarer i en pressemeddelelse, at opkaldene ikke er fra PostNord selv.

“Der er tale om et scam, også kaldet Spoofing, hvor svindlere udgiver sig for at være fra PostNord,” skriver de.

Spoof er en type fupopkald, hvor svindlere ændrer, hvordan deres telefonnummer vises under opkald.

Det betyder, at de kan få det til at se ud som om, at man bliver ringet op af en andens telefonnummer – i dette tilfælde PostNords.

PostNord meddeler, at de arbejder på højtryk sammen med Telia og relevante myndigheder for at få svindelforsøgene stoppet.

Modtager du et opkald fra telefonnummeret 70 11 12 20, skal du derfor ikke besvare opkaldet eller ringe tilbage.

Del artikel