Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Svenssons blog: Vi bruger den hele tiden – men kan mobilen skade os?

Af Daniel Svensson

Lad mig slå fast med det samme. Det her er ingen skræmmekampagne, jeg er ude i.

Jeg ønsker ikke at fortælle dig, som læser denne blog eller andre, hvordan man skal leve sit liv, og hvad der er bedst for en.

Men jeg vil rigtig gerne være med til at oplyse om et emne, som der efter min mening bliver sat alt for lidt fokus på.

Lidt ironisk når det handler om den ejendel, som vi mennesker i en moderne digital tidsalder nok bruger allermest.

Jeg taler selvfølgelig om mobilen.

Det vender jeg lige tilbage til.

Først lidt forhistorie. Efter jeg er kommet videre fra kræftforløb nummer to og har fået kæmpet mig tilbage til håndboldbanen for Skjern Håndbold, så har jeg også haft kræfter til at engagere mig i ting uden for banen.

Jeg har været sindssygt glad for, at TV 2 Sport har ønsket at bruge mig som ekspertkommentator, og så har jeg også sagt ja til at være brand-ambassadør for RadiCover.

Og hvad er nu det for noget? Jeg kom i kontakt med en spændende fyr fra Nibe, som hedder Enrico Kaarsberg.

Han har startet virksomheden RadiCover i Aalborg, som i bund og grund har en mission om at udvikle produkter, der kan beskytte mod mobilstrålingen fra vores mange trådløse produkter og skabe sikkerhed og tryghed for dem, der bruger dem.

Vi kan alt muligt i denne verden, men vi kender stadig ikke rigtig langtids-effekterne af mobilstråling.

Jeg begyndte sådan først for alvor mit mobilbrug i slutningen af teenage-årene, da mobilerne begyndte at blive let tilgængelige.

Så vi kender endnu ikke effekten af eksponerings-graden af den generation af børn, der har haft eksempelvis IPads fra, de var små.

Svensson

Ikke desto mindre er der lavet forskning, som påviser, at mobilstråling øger risiko for kræft i bl.a. hjerne og hjerte – bare 30 minutter dagligt øger risikoen med op til 400%.

Det er alligevel lidt skræmmende, for vi sidder jo alle sammen konstant med mobilen enten i hånden eller op til øret.

Og om natten sover de fleste med den på natbordet. Det vil sige, at din hjerne og krop udsættes for mobilstråling i mellem 7-8 timer, hvor du er i en inaktiv position.


Især smartphones er slemme, fordi de synkroniserer data med din cloud  og søger efter mobilsignal og data fra fx Facebook, mail, Instagram, og m.m. fra de nærmeste fire master cirka hvert tyvende sekund.

Med RadiCover kan man blandt andet købe en slags sovepose til mobilen, der reducerer, at du eksponeres for mobilstråling med op til 85%.

RadiCover har også lavet nogle fede cover-løsninger, til når du taler i mobilen eller har den i lommen, som reducerer op til 86% den mobilstråling, som ellers vil sendes direkte ind i hovedet eller kroppen på dig.

Jeg har ønsket at støtte op omkring RadiCover, fordi det har en kæmpe samfundsmæssig relevans, og fordi RadiCover arbejder seriøst med problemet ud fra, at stifteren Enrico Kaarsberg selv har oplevet alvorlige bivirkninger fra mobilstråling.

Det her er ikke et sponsoreret indlæg, det er lidt et hjertebarn for mig.

Det handler om dyrebare liv, og det handler om noget af det, vi bruger allermest tid sammen med i hverdagen, nemlig vores mobil og andre trådløse produkter.

Jeg skal ikke være den, der dømmer folk, der ikke bruger RadiCover. Men jeg vil være med til at skubbe på, at folk tager stilling til det. Oplyse omkring det her.

Det vigtigste for mig i den her proces er, at folk lige stopper op og tænker over det, og så tager stilling til, om de ønsker at hente mere viden omkring emnet og måske i sidste ende vælger at beskytte sig selv. Og ikke mindst børnene.

De vokser op med IPads og deres forældres telefoner fra de helt unge år, og det er faktuelt, at børn optager 60 procent mere stråling end voksne og er specielt udsatte.

Det er også kommet nært ind i mit liv. En af mine gode venner har fået konstateret flere svulster i hjernen, og lægerne siger, at det er overvejende sandsynligt, at det kommer af for stor eksponering af mobilstråling.

Hvis I har lyst til at læse mere og vide mere om RadiCover, så kan I klikke jer ind på det her link. Det kunne jo være en ide til en julegave.

Daniel Svenssons seneste blogindlæg

[numblock num=”” style=”3″]Svensson blogger: Comeback i aften – sådan har jeg det i kroppen lige nu[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Sådan er det at være håndboldspilleren Daniel igen[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Min vej tilbage på banen – her vil jeg være spilleklar igen[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Folk skælder ud på danske sygehuse: Her er min oplevelse[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]#Derkundage: Det betyder de ord for mig[/numblock]

Del artikel

Andre læser også