Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unik mulighed: Åbn din egen restaurant i et af Aalborgs ældste byhuse

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Nordicals Aalborg
Foto: Nordicals Aalborg

Siden 2017 har parret Mette og Stefan med stor succes drevet Restaurant MEST på den historiske Svalegaarden i Hasseris.

Før sommerferien blev det dog officielt, at parret overtog forpagtningen af restauranten i AKKC efter Papegøjehaven, og det betyder samtidig et farvel til den idylliske Svalegaarden.

Derfor er restaurationsvirksomheden Svalegaarden nu klar til nye forpagtere. Det fremgår af Nordicals Aalborgs hjemmeside.

Unik mulighed: Åbn din egen restaurant i et af Aalborgs ældste byhuse
Foto: Nordicals Aalborg

Det kan Svalegaarden tilbyde

Nordicals Aalborg beskriver Svalegaarden således:

“I den smukke og velkendte gamle købmandsgård bortforpagtes restaurationsvirksomheden Svalegaarden.

Svalegaarden fungerer i dag som selskabsforrretning med take-away.

Svalegaarden har en stor omsætning fra Hasseris Kirke vedr. begravelser og bryllupper. Endvidere er stor aktivitet på brunch samt selskaber. Rotary og Lions Club benytter også fast Svalegården til møder m.m.

Omsætning fra tidligere forpagter kan oplyses og dokumenteres ved henvendelse til Nordicals. Svalegaarden indeholder venlige og lyse lokaler, som kan rumme 10 til 70 gæster.

Unik mulighed: Åbn din egen restaurant i et af Aalborgs ældste byhuse
Foto: Nordicals Aalborg

I forpagtningen indgår en privatbolig på 97 m² herfor betales kr. 60.000,- p.a. udover forpagtningsaftalen.

Her er virkelig mulighed for at lave en god og sund forretning. Der medfølger inventar – inventarliste kan rekvireres hos Nordicals Aalborg.

Der er gode parkeringsforhold ved ejendommen og hyggelige udenomsarealer.

Historien om Svalegaarden

I 1946 fik Hasseris Sogneråd tilbud om at overtage den gamle købmandsgård “Mønsteds Gård” på Nytorv. “Mønsteds Gård”, også kendt som “Anders Jensens Gård”, idet den skulle vige pladsen for en ny moderne bygning til Jydsk Telefon. Forinden var bygningen blevet tilbudt den daværende Aalborg Kommune som gave, men her var man ikke interesseret.

Unik mulighed: Åbn din egen restaurant i et af Aalborgs ældste byhuse
Foto: Nordicals Aalborg

Det var bl.a. kgl. bygningsinspektør Einar Packness’ fortjeneste, at den smukke gård blev genopført i 1952 på hjørnet af Thorsens Allé og Svalegårdsvej.

Svalegaarden, eller “Mønsteds Gård”, som den oprindeligt hed, blev i 1952 flyttet til sin nuværende placering. Indtil det nye Hasseris Rådhus blev bygget – blev Svalegaarden bl.a. brugt som sognerådssal. I 1970 overgik Svalegaarden til en selvejende institution.

Sognerådet gav bygningen navnet “Svalegaarden”.

Svalegaarden blev siden kendt som et godt madsted og især på markedsdagene var det stort set umuligt at få et bord.

Du kan finde meget mere info lige her.