Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Suspekt spiller også til Grøn: Kæmpe navne kommer til Aalborg

Af Michael Qureshi

Det er noget af en plakat, som den store udendørskoncert Grøn leverer til 2018.

Senest er drengene fra Suspekt afsløret som endnu en tilføjelse til stjerneparaden, der rammer Aalborg 22. juli i år.

Det er 36. gang, at Grøn (tidligere hed det Grøn Koncert) afholdes og samler ind til muskelsvindfonden. Igen i år er der masser af stærke navne at glæde sig til.

Masser af fest og ballade til Grøn

Suspekt spiller for fjerde gang til Grøn, hvor man sidst var med i 2016.

“Det er nok det ultimative at spille Grøn, der er fest og ballade og gode dage. Men det er også meget mere end det – det vildeste er nok alle de frivillige som arbejder for Grøn,” siger Emil Simonsen fra Suspekt.

De slutter sig til en række andre stærke navne. Lukas Graham, Phlake, Joey Moe og Cisilia og rocklegenderne D-A-D giver den max gas, når Grøn karavanen rammer Nørresundby.

Lukas Graham glæder sig til Grøn-koncerterne

Kunstnerne turnerer landet rundt fra den 19.-29. juli. Der vil i år blive afholdt to koncerter i København – en på Amager og en i Valbyparken, hvor turnéen slutter af.

Lukas Graham er blevet et stort internationalt navn, men bandet glæder sig til at komme ud og spille for hele Danmark.

“Jeg føler, at Grøn Koncert var der, hvor vi virkelig kom ud til den brede danske befolkning. Inden da kendte man os måske fra radioen, men på Grøn blev det en stor fællessangsfest tre år i træk. Det var et utroligt stort kompliment for os,” siger Lukas Forchhammer, forsanger i Lukas Graham.

Grøn Koncert-turnéen begynder i København – på Tiøren – den 19. juli og slutter også i København med Valbyparken som adresse for arrangementet den 29. juli.

Del artikel

Andre læser også