Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I anledningen af jubilæum: Suspekt flytter ind på Nibe Festival

Foto: Mathias Gregersen Larsen
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Nibe-vennerne fra Suspekt tager en kæmpe del i fejringen af den 40. Nibe Festival.

Rune Rask, Orgi-E og Bai-D er ganske enkelt på Nibe fra start til slut.

Det meddeler Nibe i en pressemeddelelse.

”Det er en kæmpe jubilæumsgave til os og ikke mindst til vores fantastiske publikum – hvor langt størstedelen er superdedikerede Suspekt-fans – at drengene og deres følge dedikerer festivaldagene helt og holdent til Nibe,” udtaler festivaltalsmand Peter Møller Madsen.

Masser af overraskelser og en stor kulmination lørdag nat

Hvad festivalugen bringer i forhold til Suspekt løftes sløret for i de kommende måneder og selvfølgelig også under festivalen. Men sikkert er det, at Nibe 2026 lørdag nat afsluttes med et historisk show med Suspekt.

Det bliver 17. gang at Suspekt spiller Nibe – siden debuten i 2007. Udelukkende afbrudt af aflysningerne i 2020, samt 2021, hvor Suspekt dog spillede Lyden Af Nibe – festivalens plan B. Endvidere optrådte de i 2010 som Selvmord, deres colab med L.O.C.

Det startede i 2007, hvor Suspekt debuterede på Blå Scene. En episk koncert med et overraskende stort publikum. De første år var det dog uopdaget kærlighed mellem Nibe og Suspekt.

Siden har Nibe hvert år haft besøg af Albertslund-trioen, og ”kærligheden” tog til op igennem 10’erne. Peter Møller Madsen fortæller:

I anledningen af jubilæum: Suspekt flytter ind på Nibe Festival
Foto: Mathias Gregersen Larsen

”I 2017 prankede vi Suspekt med en flashmob på Wilderbeast i Aalborg umiddelbart inden deres koncert i AKKC. Det var en episk oplevelse for både os, Suspekt og en fyldt gastropub, da Klarup Pigekor ud af intetheden pludselig fyldte Wilderbeast med smukke stemmer og et helt unikt potpourri af store Suspekt-klassikere.

Det er ikke en overdrivelse at sige, at voksne mænd gav vand. En perfekt måde at fejre 10-året på.”

Året efter gik Nibe Festival ud på alle platforme og fortalte, at Suspekt ikke skulle spille Nibe, da bandets økonomiske krav var for voldsomme. Det affødte et større skænderi i en tråd på festivalens Facebook-profil.

Flere nationale medier reagerede på det voldsomme verbale sammenstød mellem festivalen og Suspekt. Men ja, det var altså en aprilsnar, og dagen efter offentliggjorde festivalen årets plakat – selvfølgelig med Suspekt blandt hovednavnene.

Og overraskelserne fortsatte, for i 2023 skulle Suspekt udelukkende spille Parken-koncerten. De mange fans havde forberedt sig på et år uden Suspekt, men til lørdagens pressemøde på Nibe 2023 sprang den kulturelle bombe så.

I anledningen af jubilæum: Suspekt flytter ind på Nibe Festival
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Pludselig tonede Orgi-E, Rune Rask og Bai-D frem på en skærm i presseområdet og meddelte live til en måbende presse, at de havde i sinde at vælte Blå Scene samme nat. Samme dag overraskede Suspekt også de mange frivillige med en intens og stemningsfyldt koncert i CrewPitten.

Jo, overraskelserne og oplevelserne har stået i kø siden debuten i 2007, og det fortsætter helt sikkert på den 40. Nibe Festival.

”Ja, vi kan roligt sige – much more to come under Nibe 2026,” afslutter festivaltalsmand Peter Møller Madsen.

Billetterne bliver revet væk

Samtlige partoutbilletter blev solgt på godt 7,5 timer. De mange, der ikke nåede at få købt en billet, får endnu en chance, når dagsbilletterne sættes i salg d. 2. december kl. 10.

Frem mod dagsbilletsalgsstarten offentliggøres yderligere navne, og størstedelen af de allerede offentliggjorte navne programlægges ligeledes.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.