Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kåret til Danmarks bedste to år i træk: Vi kan ikke takke vores kunder nok

Af Michael Qureshi

Tilbage i 2006 åbnede den første SushiMania-butik lige her i Aalborg.

Siden har kæden vokset sig til Danmarks største med butikker i alle landets større byer.

I november oplevede SushiMania så at blive kåret til “Danmarks Bedste Sushi” for andet år i træk.

Det er oplevelsesportalen “Opdag Danmark”, som står for kåringen, hvor det er læserne, der hvert år stemmer på landets bedste sushi.

Her har SushiMania nu vundet to år i træk, og det kan man i høj grad takke de mange loyale kunder for.

Sådan lyder det fra indehaver af SushiMania Franchise-delen Karam Ayad.

“Først og fremmest så er det selvfølgelig vores fantastiske kokke og medarbejderes skyld, at vi vinder den her pris.

Men vi kan heller ikke takke vores kunder nok. Det er jo både dem, der har stemt, og så er vi utrolig stolte over, at vi har så mange kommer, der hele tiden kommer igen.

Det betyder jo, at vi leverer et produkt, som de er tilfredse med,” fortæller Karam Ayad.

Kåret til Danmarks bedste to år i træk: Vi kan ikke takke vores kunder nok

Værdsætter kunderne

Mens prisen på råvarer stiger grundet Corona-prisen, så har man også i franchise-delen valgt at holde fast i priserne på SushiMania.

Endnu et godt eksempel på at man værdsætter kunderne højt.

Det har ellers ikke været uden udfordringer, at SushiMania har leveret det bedste sushi i landet i 2021.

En nyere lovændring har nemlig gjort det stort set umuligt at hyre udenlandsk arbejdskraft gennem den såkaldte beløbsordning.

I hele 2021 har kun ni udlændinge således fået lov til at arbejde inden for hotel- og restaurationsbranchen i Danmark. Det kunne Ekstra Bladet afsløre i november.

Er udfordret på lovændring

Her har især manglen på dygtige sushi-kokke gjort det svært for SushiMania at opretholde niveauet.

Han har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at selv når han tilbyder en endnu højere løn og en uddannelse i at lave sushi, har det ingen interesse blandt danske kokke.

“Der er ingen tvivl om, at vi er udfordret på den lovændring, og vi håber, at der snart kommer noget fornuft, så vi kan få flere dygtige sushi-kokke.

Men vi kæmper videre, og derfor varmer sådan en pris jo ekstra meget, når man vinder for Bedste Sushi,” forklarer Karam Ayad.

Nu hvor året går på hæld, så giver SushiMania et løfte for 2022.

“Vi vil fortsætte med at levere sushi på højt niveau og til de gode priser, vores kunder er vant til.

Vi vil samtidig åbne endnu flere restauranter og fortsætter med at udvide, så flere danskere kan få en SushiMania tæt på dem,” slutter Karam Ayad.

Del artikel

Andre læser også