Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Godt nyt til nordjyderne: Surdejsbageren udvider med endnu et bageri

Af Stine Kjølby Christensen

Der har været fart på siden Surdejsbageren åbnede i Aalborg for knap to år siden.

Siden åbningen i lokalerne, hvor Aktuel Smørrebrød nu ligger, har Henrik Bruse Skougaard blandt andet flyttet butikken til et større lokale på Budolfi Plads – for derefter at udvide med et endnu større.

Tiden er med andre ord ikke blevet spildt, og trods et stærkt lokalt Aalborg-brand, lever drømmene – om at blive en national kæde – stadig i bedste velgående.

Godt nyt til nordjyderne: Surdejsbageren udvider med endnu et bageri

Faktisk så velgående, at Surdejsbageren nu afslører, at han fra 1. december overtager nogle helt nye lokaler, der skal lægge hus til Surdejsbageren the second.

Denne gang i Skagen.

Glæder sig til Skagen

At placeringen netop bliver i Skagen, skyldes blandt andet, at Surdejsbageren har fået forretningsmanden Jesper Winter med ombord.

Jesper er direktør og ejer af Skagen Fiskerestaurant, der jo ligeledes ligger på Budolfi Plads … og i Skagen.

“Surdejsbageren åbner i det gamle Rådhusbageri, som i 25 år er blevet veldrevet af Tina og Carsten.

Der er i den grad noget at leve op til for os, og det bliver med stor respekt, at vi overtager en del af sortimentet og ikke mindst den fantastiske lokation,” siger Jesper Winter, hvis oldefar faktisk selv har drevet et bageri i Skagen.

Derudover er Henriks familie også fra Skagen – og dermed mødes alle tråde helt perfekt på den nye adresse, hvor Surdejsbagerens favoritter som surdejsbrød, croissanter, kardemomme- og kanelsnurrer selvfølgelig også får en fast plads.

Godt nyt til nordjyderne: Surdejsbageren udvider med endnu et bageri

“Mit Aalborg-hold kommer til at undvære mig i et stykke tid, i forbindelse med åbningen i Skagen – men jeg er ved at have så godt et hold dernede, at det ikke bekymrer mig.

Nu skal fokus bare være på at lave en lige så god butik nordpå,” forklarer Henrik.

Et stærkt samarbejde

Umiddelbart kan der synes langt fra surdejsbrød til frisk fisk, men ikke desto mindre har samarbejdet mellem Jesper og Henrik allerede givet … fangst.

Surdejsbageren får – næsten åbenlyst – til opgave at levere brød til samtlige Skagen Fiskerestauranter, mens Jesper står til rådighed på anden vis:

“Jesper har jo en enorm stor erfaring inden for restaurationsbranchen, som han kan bidrage med og på den måde hjælpe os videre.

Vores plan er jo også, at vi på sigt gerne vil åbne flere end bare de her to,” fortæller Henrik til MigogAalborg.

Godt nyt til nordjyderne: Surdejsbageren udvider med endnu et bageri

Indtil videre har det givet mening at placere de nye bagerier tæt på Skagen Fiskerestauranterne – og mon ikke, at det også gør sig gældende ved udvidelserne i fremtiden?

“Der er allerede flere bagerier på tegnebrættet, men det er en hemmelighed indtil videre,” slutter Henrik hemmelighedsfuldt.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien