Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Surdejsbrød og gigantiske kanelsnegle: Luksus-bageri åbner midt i Aalborg

Af Michael Qureshi

I København har man oplevet folk stå i kø i timevis uden for to af Hovedstadens nye bagerier.

Ikke fordi der er kø-tilbud eller gratis bagværk, men simpelthen fordi det er så godt. Eksempelvis står en tidligere Noma-kok bag bageriet Juno, og siden er Hart også blevet utrolig hypet.

En af årsagerne til at de to københavner-steder har så stor succes er blandt andet at stort set alt deres brød og kager laves på surdej.

Så er det, at vi her i Aalborg kan klappe i hænderne over, at der på mandag d. 16. december åbner et luksus-bageri i hjertet af Aalborg på Budolfi Plads.

Bageriet kommer til at holde åbent fra 7-16 hver dag undtagen søndage, og selv om brødet og kagerne bliver i gourmet-klassen, så holdes priserne på et “nordjysk” niveau.Surdejsbrød og gigantiske kanelsnegle: Luksus-bageri åbner midt i Aalborg   Surdejsbrød og gigantiske kanelsnegle: Luksus-bageri åbner midt i Aalborg

Erfaren mand bag disken

Det bliver Aalborgs første ægte surdejs-bageri, og bag det nye moderne bageri står Surdejsbageren alias Henrik Bruse Skougaard.

Han har tidligere med stor succes kreeret lækkert brød og kager på kaffebaren Behag din Smag og stået i køkkenet på Helmuth og Wildebeest.

Nu går han solo med sit eget bageri, der som navnet antyder har fokus på surdej og godt, økologisk bagværk.

Det er dog ikke en plan, som Henrik Bruse Skougaard har gået og brygget på længe. Faktisk faldt lokationen først på plads i sidste uge efter en snak med Lars Helmuth, der for nyligt har åbnet spisestedet Aktuel.

Surdejsbrød og gigantiske kanelsnegle: Luksus-bageri åbner midt i Aalborg

Surdejsbrød og gigantiske kanelsnegle: Luksus-bageri åbner midt i Aalborg

Surdejsbageren rykker nemlig ind i Aktuels To Go-butik i gadeplan, og det kom lidt som en gave fra de højere magter, fortæller Lars Helmuth til MigogAalborg.

“Vi er simpelthen blevet overvældet over den fantastiske modtagelse, Aktuel har fået siden åbningen.

Vi har ganske enkelt rendt stærkere på selve caféen, end vi turde drømme om, så jeg søgte ret hurtigt en samarbejdspartner på delen nedenunder.

Og der er jeg så heldig, at Henrik kom med sit fantastiske koncept. Jeg synes, det er et perfekt match for begge parter,” forklarer Helmuth.

Fra garagen til Budolfi Plads

Den seneste tid har Surdejsbageren bagt hjemme i sin garage og solgt det på Frederikstorv og Nørresundby Torv med stor succes. Han har også leveret bagværk til Butik Gejst.

Surdejsbrød og gigantiske kanelsnegle: Luksus-bageri åbner midt i Aalborg

Men den spirende drøm om at åbne sit eget er nu på plads.

“Surdejsbagerier er kæmpestort i byer som København og Århus.

Vi ville være de første, der åbnede med konceptet her i Aalborg, og jeg er glad for, at det nu bliver en realitet.

Det er gået utrolig stærkt, siden jeg snakkede med Lars Helmuth i sidste uge, og det er ikke meget søvn, jeg har fået siden,” forklarer Henrik Bruse Skougaard til MigogAalborg.

Surdejen har i den grad været up coming inden for de seneste par år, og det er der ifølge Henrik en helt særlig grund til.

“En surdej laves ud fra en naturlig proces med mel og vand, som du får til at fermentere.

Gæringen bliver dermed naturlig og medvirker til mere smag og struktur i brødet. Jeg bruger meget fuldkorn og økologisk mel, så det er også sundere,” forklarer Henrik og uddyber:

“Det smager af mere, og så bliver det ikke tørt. Jeg plejer at sige til mine kunder, at de sagtens kan lade det være i papirposen i 4-5 dage, hvor almindeligt bagerbrød bliver tørt efter halvanden dag,” forklarer han.

Henrik bager brødet friskt hver eneste morgen og forventer desuden at opnå et økologisk sølvmærke, der betyder, at 6​0-90 procent af stedets samlede indkøb er økologiske. ​

Surdejsbrød og gigantiske kanelsnegle: Luksus-bageri åbner midt i Aalborg

Nybagt brød og kæmpe kanelsnegl

Menukortet kommer til at byde på masser af lækkert, nybagt brød, to forskellige slags panini samt både øllebrød og havregrød i luksus-klassen.

Og så er der kagerne. Dem kan vi savlende glæde os til.

Især en særlig kage bliver Surdejsbagerens signatur-kage.

“Vores kanelsnegl bliver et kæmpe svin. Den vejer 220 gram og bliver med pistacie og masser af glasur.

Ligesom folk snakker om Slotsbagerens Chokoladeboller, så håber jeg, at de vil tage herned for især vores kanelsnegle,” lyder det fra Henrik.

Surdejsbrød og gigantiske kanelsnegle: Luksus-bageri åbner midt i Aalborg

Hvis man igen sammenligner med Juno og Hart i København, så koster deres bagværk det hvide ud af øjnene. Men det kommer ikke til at ske her i Aalborg.

“Det bliver luksusbrød til en fornuftig mønt. Vi er jo i Nordjylland, og jeg synes nogle gange, at man godt kan sætte sin pris for højt, fordi du har et lækkert produkt.

Jeg synes, at vores produkter skal være tilgængelige for alle, og det bliver samme pris, om man spiser det her eller tager med ud af huset.”

Del artikel

Andre læser også