Supermarkedsgigant melder ud: Sænker prisen på 300 dagligvarer
Priserne på nærmest alt er steget og steget det seneste år.
Det gælder ikke mindst dagligvarer.
Nu har Salling Group overraskende været ude at sige, at de vil sænke priserne på 300 dagligvarer i Føtex og Bilka.
I gennemsnit drejer det sig om besparelser på 22-23 procent, skriver B.T.
På nogle varer er det mindre, mens der er større besparelser på andre.
Det drejer sig specifikt om en lang række plejeprodukter, som f.eks. shampoo, hygiejnebind, tandpasta osv.
“Vi betaler for det af egen lommen, men jeg håber da, at lavere normalpriser vil betyde, at vi kan sælge et større volumen af de her varer, og på den måde også gå tilbage til vores leverandører og forhandle nogle endnu bedre priser til vores kunder,” udtaler Morten Møberg, direktør i Føtex, til B.T.
Direktøren afviser ikke, at der kan komme flere prisfald efter sommerferien.