Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sunset Boulevard lukker: Bogø overtager med deres femte Aalborg-butik

Af Simone Vestergaard
Bogø er blandt dem som bruger Piranyas systemer
Bogø er blandt dem som bruger Piranyas systemer

Det er kun godt og vel tre uger siden, at Bogø holdt stor åbningsreception i deres nyeste butik på Gugvej.

Nu har den populære sandwichkæde netop afsløret, at de om mindre end to uger åbner endnu en butik.

Det bliver deres femte butik i Aalborg-området.

Den præcise åbningsdato er endnu ikke fastlagt, men om få uger åbner Bogø i Sunset Boulevards gamle lokaler i Shoppen i Aalborg SV.

Indehaveren Mario El-Hajj har i en længere periode søgt efter butikslokaler i området, og for halvanden måned siden fik han et opkald fra en ejendomsmægler, der fortalte, at han havde det perfekte lokale klar.

Derfra var der ikke langt fra tanke til handling, og Bogø har derfor endnu mere vokseværk.

“Da jeg så lokalet i Shoppen var jeg slet ikke i tvivl – det var det, vi skulle have.

City Syd er i det hele taget et attraktivt område. Her kommer der dagligt rigtig mange mennesker, det er et stort område, og der er gratis parkering uden for.

Så det er super nemt at komme til, og vores butik kommer til at ligge lige i indgangen af Shoppen” fortæller Mario til MigogAalborg. 

Lokalet er 334 kvm. med godt 100 siddepladser.

Stille åbning

Den sidste måneds tid har Mario El-Hajj været i fuld gang med at få styr på indretningen af det nye lokale, og derfor har han valgt at holde en stille åbning.

“Vi kommer ikke til at lave en stor åbningsreception, men vi lover, at der kommer overraskelser efterfølgende. Vi opfordrer derfor folk til at følge med på vores Facebookside,” afslutter Mario.

Foruden den lille ny der kommer i Shoppen, så har Bogø også butikker på henholdsvis Gugvej  81, Reberbansgade 18, Bogøgade 2 og Østerågade 5.

Læs mere om Bogø her.

Del artikel

Andre læser også