Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sundhedsstyrelsen melder ud: Nu er 1 meters afstand nok

Af Emil Kjær Jørgensen

I morgen kan vi se frem til fase 2 af genåbningen af Danmark og med den følger nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Den mest opsigtsvækkende ændring er anbefalingen om afstanden mellem folk.

Den er nu ændret fra to meter til én meter, da dette “i langt de fleste tilfælde er tilstrækkeligt”, lyder det i en pressemeddelelse.

Samtidig understreger de, at håndsprit i langt de fleste tilfælde er lige så effektivt som håndvask. Og endelig fraråder de ikke længere buffetservering, forudsat at der holdes en høj hygiejne.

”Det allervigtigste i forhold til at forebygge smittespredning med COVID-19 er, at personer med symptomer selvisolerer sig i eget hjem eller isoleres på sygehus.

Derefter følger i prioriteret rækkefølge hygiejne, altså host i ærmet, vask eller sprit hænder, undgå at berøre kontaktpunkter, og at gøre rent. På tredjepladsen kommer at holde fysisk afstand i det offentlige rum, at undgå mylder og at bruge fysiske barrierer, når den tætte kontakt er uundgåelig” udtaler Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, der samtidig understreger, at Sundhedsstyrelsen fortsat fastholder de fem generelle råd:

Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

Host eller nys i dit ærme.

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

Hold afstand og bed andre tage hensyn.

Med anbefalingen om mindst 1 meters afstand kommer Danmark på linje med anbefalinger fra WHO og flere af vores nabolande.

Sundhedsstyrelsen anbefaler dog fortsat mindst 2 meters afstand i særlige situationer, som f.eks. ved fællessang, råb eller foredrag, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller i mødet med personer, der har øget risiko for alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med COVID-19, f.eks. ved besøg på plejecentre.

I den kommende uge vil en række af Sundhedsstyrelsens øvrige retningslinjer og vejledninger blive revideret som følge af de nye reviderede generelle anbefalinger.

Samtidig vil Sundhedsstyrelsen nye generelle retningslinjer kunne bruges i det kommende arbejde med at udarbejde konkrete retningslinjer for den kontrollerede genåbning af forskellige sektorer.

”Vi kan ikke give udtømmende og detaljerede anvisninger for alle situationer, sektorer og erhverv, men gennem en række eksempler har vi forsøgt at gøre de generelle anbefalinger handlingsanvisende. Vi håber, at anbefalingerne kan bidrage til at finde konkrete løsninger inden or de enkelte sektorer.

Anbefalingerne bør tilpasses situation og risiko, herunder også særlige forhold, hvor der bør følges et forsigtighedsprincip,” siger Søren Brostrøm, der samtidig understreger, at anbefalingerne skal ses som faglige sigtelinjer, der skal implementeres inden for gældende love og regler, og i takt med den faseopdelte og gradvise åbning, der besluttes politisk.

Del artikel

Andre læser også