Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sundhedsstyrelsen med melding: Drop Halloween i år

Af Michael Qureshi

2020 er året, hvor stort set alle arrangementer og traditioner aflyses.

Det ser også ud til, at det gælder traditionsrige Halloween, som ellers er blevet en af årets største festdage for børn i Danmark.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nemlig, at man dropper den store Halloween-fest, hvor børnene går fra dør til dør og samler ind, og hvor mange gør ekstra ud af “uhyggen” i hjemmet.

“Ved Halloween og andre efterårsarrangementer bør I finde på andre aktiviteter end fakkeloptog, udklædningsfester og slikindsamling fra dør til dør, da det er arrangementer, der kan være forbundet med risiko for smittespredning,” skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Arranger fest for mindre gruppe børn

Sundhedsstyrelsen kommer i stedet med et forslag til, hvordan man stadig kan holde lidt Halloween.

“Arranger en Halloween-fest for en mindre gruppe børn, der i forvejen ses ofte, fx nærmeste familie eller nærmeste venner. Erstat i år slikindsamling fra dør til dør med andre aktiviteter, som udhuling af græs-karhoveder, en udendørs skattejagt eller et klippe-klistre værksted med Halloweenpynt.

Hvis I serverer slik, så sørg for at det er indpakket eller portionsanrettet.”

Efterårsferien skal planlægges anderledes

Sundhedsstyrelsen anbefaler i øjeblikket, at vi alle har fokus på smitteforebyggelsen og forsøger at begrænse vores sociale omgang med andre.

Det gælder både i forhold til, hvor mange vi samles, hvor længe vi er sammen, og hvor mange forskellige personer vi mødes med. Dette gælder også i efterårsferien.

“Vi står lige nu midt i en epidemi, hvor vi skal gøre tingene lidt anderledes, end vi plejer. Også efterårsferien skal planlægges lidt anderledes, end vi er vant til, for at vi kan forebygge smittespredning med ny coronavirus, mens vi holder ferie.

Derfor kan det være en god ide at være sammen med de nærmeste, gøre nogle hyggelige ting hjemme som fx puslespil eller kastanjedyr.

Hvis vejret er til det, så vær udendørs, gå en tur i skoven eller find et udendørs arrangement på det lokale museum,” siger Helene Probst, konstitueret vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Del artikel

Andre læser også