Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Større end nogensinde: Nu starter Kunsten Summer Lounge i Aalborg

Af Michael Qureshi

I løbet af hele sommeren så er der ekstra god grund til at bruge sine onsdage i et af Aalborgs mest attraktive udendørsområder.

onsdag d. 21. juni åbner Kunsten Summer Lounge, som er blevet en populær tilbagevendende begivenhed i Aalborg.

I år er programmet større end nogensinde.

Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde.

Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.

Kendte navne som Fallulah, Michael Kvium, Svend Brinkmann, Emma Holten og Guldimund kigger forbi i løbet af sommeren.

Tag dine venner eller familien med, læg jer på tæppet eller i de lækre loungemøbler og slap af til de dejligste danske sommeraftener i Aalborgs bedste omgivelser.

Man kan også forudbestille helt fantastisk mad, så det allerede er klar på dagen, når man ankommer.

Fallulah åbner sommeren

Årets program starter med et brag, når selveste Fallulah lægger vejen forbi udearealet på Kunsten.

Her giver hun både en sprød intimkoncert men forinden er hun også med i en talk på scenen.

Her snakker hun med værten Emma Holten om arbejdsbetingelserne i musikbranchen og kampen mod giganterne.

Vejret ser også ud til at være med premieren på årets Summer Lounge, hvor DMI spår, at det bliver solrigt og helt op til sommerlige 27 grader.

Der er en god grund til, at Kunsten har formået at stable et helt ekstraordinært program på benene.

I år er Sydbank Fonden nemlig hovedsponsor.

Sydbank bakker op om lokale initiativer

Sydbank har nordjysk hovedkontor på Østre Havn på Aalborgs Havnefront og har gjort det til en dyd at støtte op om gode initiativer i Aalborg og øvrige Nordjylland.

Kunsten Summer Lounge er et stærkt tilbud især rettet mod yngre mennesker i Aalborg og sætter fokus på mange vigtige emner i samfundsdebatten.

Samtidig krydrer man det med fed live-musik og god mad.

Det er i den grad værd at bakke op om, lyder det fra områdedirektør i Sydbank, Claus Starbæk.

“Kunsten er en sand kulturperle, som skaber en unik ramme for gode kulturelle oplevelser.

Vi finder det helt naturligt at støtte kulturlivet i Aalborg, det er vigtigt for den fortsatte bæredygtige vækst i vores landsdel.

Det hele går op i en højere enhed, når man kan kombinere kultur med gode fælles oplevelser med vores kunder,” siger områdedirektør Claus Starbæk.

Han fortsætter;

“Det er en fornøjelse at arbejde sammen med hele teamet på Kunsten, man mærker en helt særlig passion blandt medarbejderne og det smitter med god energi.”

Direktør for Kunsten Lasse Andersson sætter stor pris på Sydbanks opbakning til Kunsten Summer Lounge.

“Den generøse støtte fra Sydbank Fonden gør det muligt at udvikle Summer Lounge programmet.

Efter min mening det stærkeste vi har haft.

Vi præsenterer Svend Brinkman, Fallulah, Adnan Al-Adhami , Michael Kvium, Guldimund, Emma Holten, for at nævne et par stykker.

Det er en buffet af fede oplevelser tilsat den fedeste stemning med drinks , mad og hygge i Kunstens park,” siger Lasse Andersson til MigogAalborg.

Du kan læse meget mere her og booke billetter online

Større end nogensinde: Nu starter Kunsten Summer Lounge i Aalborg

Se det fulde program for hele sommeren

Onsdag d. 21. juni

Den 21. juni åbner Fallulah musikdelen af årets Summer Lounge med nye og gamle numre.

I Kunstens unikke omgivelser kan du opleve hende i et særligt duo-setup, der vil være med til at give hendes numre en alternativ og lækker lyd.

Inden koncerten taler hun med aftenens moderator, Emma Holten, om sit arbejde, og hvad der står i vejen for en mere mangfoldig musikbranche.

Onsdag d. 28. juni

Musik: AySay

Talk: Svend Brinkmann + Ditlev Tamm + Filiz Yasar: Hvorfor sætter wokeisme pisset i kog?

Workshop: POPUPLOP

Guidet tur: Kunst og provokation

Onsdag d. 5. juli

Musik: Girls in Airports

Talk: Svend Brinkmann + Karen Vallgårda + Miriam Poulsen: Hemmeligheder i familien

Workshop: Croquis i parken

Guidet tur: Hemmeligheder i Kunsten

Onsdag d. 12. juli

Musik: Julie Ellinor

Talk: Svend Brinkmann + Sonja Lovdal + Marlene Briciet Lauritsen: Hvorfor trives vi ikke?

Workshop: Særlige selvportrætter

Guidet tur: Sindet spejlinger i Kunsten

Onsdag d. 19. juli

Musik: Jonathan Hultén

Talk: Adnan Al-Adhami + Morten Elsøe: Facts og bullshit i sundhedsjunglen

Art: Arvida Byström – A Cybernetic Doll’s House

Workshop: Zine – Lav dit eget magasin med Buens Bogcafé

Guidet tur: Kroppen i Kunsten

Onsdag d. 26. juli

Musik: Dame Dearest x Emma Sehested Høeg

Talk: Adnan Al-Adhami + Helin Erdem + Carolynne Kaddu Rasmussen: Mellem to kulturer

DJ Jonas Visit

Workshop: Samtykke-tryk med Sex og Samfund

Guidet tur: Shara Hughes – Right This Way

Onsdag d. 2. august

Musik: Guldimund

Talk: Emma Holten + Michael Kvium + Kim Richard Adler Mejdahl: De unge og de tunge i kunstbranchen

Art: Kim Richard Adler Mejdahl – Kom så Molly

Workshop: Kunstens Tegneklub x Sketch with me

Guidet tur: Intro til Michael Kvium og Kim Richard Adler Mejdahl

Onsdag d. 9. august

Musik: Blaue Blume

Talk: Adnan Al-Adhami + Selma de Montgomery + Jesper Dalgaard Pøhler: Grønne løgne

Art: Søren Dahlgaard – Inflatable Islands

Workshop: Personlige gevækster

Guidet tur: Natur i kunsten

Del artikel

Andre læser også