ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse af Sugar: En vidunderlig og plat kærlighedshistorie

Af Stine Kjølby Christensen

Planlægningen og opbygningen af årets helt store musical Sugar har været længe undervejs.

Frem til premieren i onsdags har vi skrevet intet mindre end fem artikler om alt, hvad der skete behind-the-scenes; lige fra instruktørens vision til scenografien, musikken, skuespillerne og lysdesigneren.

Vi var dermed mere end godt klædt på, da scenetæppet blev rullet fra i lørdags, og vi sad klar til forestillingen.

Historien om Sugar er langt fra ukendt. Den bygger nemlig på Billy Wilders film Some Like it Hot med blandt andre Marilyn Monroe i hovedrollen.

Sugar udspiller sig i 30’ernes Chicago, hvor de arbejdsløse jazzmusikere Jerry og Joe begiver sig rundt, da de en dag ufrivilligt bliver vidner til et gangsteroprør.

I frygten for efterfølgende at blive fanget af de frygtindgydende gangstere, iklæder vennerne sig dametøj, omdøber sig selv til Daphne og Josephine og får sig et job som musikere i et turnerende orkester hvor alle … er kvinder.

Anmeldelse af Sugar: En vidunderlig og plat kærlighedshistorie
Foto: Allan Toft

Det hele spillede

Herfra går fortællingen om køn, kærlighed og ikke mindst menneskers fejlbarlighed for alvor i gang, og lige fra starten føler man sig suget ind i Sugar’s jazzede eventyr.

De musiske virkemidler bærer en afgørende rolle hele vejen igennem, og koreografien dertil er afstemt ned til mindst detalje.

Noget andet ret fantastisk ved Sugar er, at man til forestillingen har hentet et helt orkester ind af kvindelige jazzmusikere.

Medlemmerne af Sugar’s orkester kendte ikke hinanden i forvejen og havde aldrig spillet sammen før, da de – fra flere verdenshjørner – blev sat sammen på scenen i Danmark.

Det var ikke til at mærke, da det hele spillede – så at sige.

Fantastisk lysdesign

Scenografien i Sugar er ganske enkel. Det er nemlig en pudderlaksefarvet kulisse, der sætter rammerne for hele historien.

Trods den gennemtrængende lyserøde farve er der ikke sparet på hverken æstetik eller de sceniske virkemidler.

Med lyset som hjælp ændrer den ellers ensfarvede kulisse sig nemlig alt efter, hvilket miljø historien udspiller sig i.

Det er måske ikke det første, man som publikum lægger mærke til, men hvis du selv skal ind at opleve Sugar (og det skal du!) så husk at sende lysdesigneren en tanke.

Anmeldelse af Sugar: En vidunderlig og plat kærlighedshistorie
Fotograf: Allan Toft

Nobody’s Perfect

I en tid, hvor der er rigtig meget fokus på kønsidentitet er Sugar et forfriskende indspark og pust.

Gennem hele forestillingen sidder man med en fornemmelse af, at kønnene flyder sammen – helt uden at blive politisk eller med en løftet pegefinger.

Ja, det er da lidt komisk at se Jerry og Joe i damekjoler, men i virkeligheden betyder det ikke så meget for historien, om de har makeup og lyserøde parykker på.

Humoren skinner alligevel igennem ved hjælp af kække replikker og karikerede figurer, der sammen med temaer som sex og lyst får Sugar til at fremstå komplet gennemført – på den moderne måde.

I Sugar mødes kærlighed og forelskelse i en vaskeægte feel good fortælling om, at Nobody’s Perfect – og at alle slags mennesker fortjener at finde deres soulmate.

Anmeldelse af Sugar: En vidunderlig og plat kærlighedshistorie

Del artikel