Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Succesen gentages: Kendt Aalborg-kirke holder igen Drop-In-Dåb

Af Emil Kjær Jørgensen
Modelfoto af en Kirke
Modelfoto af en Kirke

Har du tænkt på at blive døbt, men måske aldrig fået det gjort? Eller måske mangler din teenager at blive døbt for at blive konfirmeret?

Så er der en enestående mulighed lørdag den 04. maj fra klokken 11 til 14 i Budolfi Kirke.

Her har du chancen for at komme ind fra gaden – uanset hvor du bor – og blive døbt uden tilmelding til en såkaldt Drop-In-Dåb.

Sognepræst Hanne Dahl er en af de præster, der på dagen vil stå klar ved døbefonten, og hun ser frem til dagen:

“Vi glæder os til igen at slå dørene op til Drop-In-Dåb i Budolfi Kirke, hvor præsterne er klar til at tage imod alle, der har lyst til at blive døbt.”

Aalborg er nummer 1

Og der er ingen tvivl om, at konceptet er populært i Aalborg.

“Indtil nu er Aalborg den by, hvor der er flest, der har taget imod tilbuddet, så vi er spændte på at se, hvor mange der kommer,” siger Hanne Dahl.

Da Budolfi Kirke i foråret 2018 indbød til Drop-In-Dåb, var der seks præster på arbejde, der døbte tilsammen 39 mennesker i alderen 1-87 år.

Man skal blot medbringe gyldigt ID for at blive døbt på dagen.

Hvad: Drop-in-Dåb
Hvor: Budolfi Kirke
Hvornår: Lørdag d. 4. maj fra kl. 11.00-14.00

Del artikel

Andre læser også