Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Struktur på træningen: Få et gratis og skræddersyet træningsprogram i Fokus Fitness

Af Stine Kjølby Christensen

Der er efterhånden ved at komme lidt ro på, siden hele Danmark i marts måned blev lukket ned i de efterfølgende to måneder.

En situation, der i høj grad fik sat en stopper for sommerens ambitiøse træningsplaner – og først for nyligt er der kommet fut i fitnesscentrene igen.

Dette gør sig blandt andet gældende hos Fokus Fitness, der nu har genåbnet alle sine tre centre i Aalborg.

Og er du én af dem, der har fået blod på tanden til at gøre noget ekstra ud af din træning, så er et medlemskab her sikkert lige noget for dig.

Som medlem hos Fokus Fitness får du nemlig, foruden mulighed for et stærkt fællesskab, holdtræning af kompetente instruktører, der altid arbejder hen imod, at du får allermest muligt ud af din træning.

Struktur på træningen: Få et gratis og skræddersyet træningsprogram i Fokus Fitness

Er du ny i træningsverdenen, eller trænger du bare til at få struktureret din træning noget bedre, så tilbyder Fokus Fitness også helt eksklusivt, at du kan få lagt et personligt tilrettelagt program – helt gratis.

Træningsprogrammet findes både i en basis-udgave (med fokus på at få skubbet dig godt i gang) og en udvidet til dem, der har behov for ekstra vejledning.

Det kan for eksempel være, hvis du døjer med skader eller bare har meget erfaring med træning og derfor har brug for et mere udfordrende program.

“Vi tilbyder et gratis og personligt træningsprogram, fordi vi ser det som en investering for dig som medlem.

Hvis de kommer til skade grundet fejltræning eller hvis deres egne resultater eller motivation udebliver, så oplever vi også ofte, at det får folk til at udeblive fra træning eller helt melde sig ud,” fortæller Nanna Gade, centerleder i Fokus Fitness.

Struktur på træningen: Få et gratis og skræddersyet træningsprogram i Fokus Fitness

Personligt program sparer tid

Nanna har gennem tiden lagt bunkevis af programmer til medlemmerne hos Fokus Fitness, og hun oplever en klar sammenhæng mellem dét og medlemmernes gejst.

“Vi kan se, at dem, som har fået lagt et program, og derved er kommet sikkert ind i en god træningsrutine, ofte har større succes med sin træning og fortsætter den i meget længere tid,” fortæller hun.

I Fokus Fitness ved man også, at de fleste medlemmer har en stram tidsplan i hverdagen og måske ind i mellem synes, at det er svært at få prioriteret sin tid bedst og rigtigt.

Det er et behov, som Nanna også arbejder mod at imødekomme.

“Vi har stor respekt for medlemmets fritid, og derfor er et personligt tilrettelagt program også med til at sikre et bedre resultatet og bedre udnyttelse af deres tid.

Der er nogen, som bare gerne vil holdes ved lige, hvilket måske ikke kræver mere end tre kvarter hver anden dag – hvorfor så spilde kræfter på forkerte øvelser, når du kan opnå mere med de rigtige?

Så kan man bruge resten af tiden på familien eller andre vigtige ting i hverdagen,” forklarer hun.

Alle har forskellige behov

Når du melder dig ind i Fokus Fitness og beslutter dig for, at et personligt træningsprogram er lige det skub, du behøver, for at få gang i din træningsglæde, så bliver det igangsat i samarbejde med en kompetent instruktør.

Inden der lægges et personligt program, starter man i Fokus Fitness med en samtale for at finde ens udgangspunkt og målsætning. Hvad vil man gerne have ud af træningen? På hvor lang tid? Og hvor meget har man mulighed for at træne om ugen?

På den måde kan Nanna eller én af de andre instruktører sammensætte et program, der er skræddersyet til den enkeltes behov.

“Vi er meget opmærksomme på, at vores medlemmer er forskellige og har forskellige behov. Selvom vores basisprogram er et standardprogram, så er det kun øvelserne og muskelgrupperne, som reelt er standard deri.

Vi justerer redskaber efter de individuelle behov, så alle kan få det optimale ud af deres træning,” siger hun.

Struktur på træningen: Få et gratis og skræddersyet træningsprogram i Fokus Fitness

Hvis man efter en rum tid på programmet ønsker endnu mere udfordring i sin træning, kan man tilkøbe en ny tid hos instruktøren, der så vil lægge et nyt program med udgangspunkt i det nye niveau og mål.

På den måde er man altid sikret, at der er råd, hjælp og vejledning i nærheden, hvis du får behov for at skubbe til dine grænser.

Kompetent rådgivning

Udover øvelser, der kan klares i Fokus Fitness’ center, så er Nanna også en stor fortaler for, at man integrerer holdtræning i sit program.

Det er nemlig ikke altid, at du er i stand til at opnå de bedste resultater “bare” ved at træne på maskiner.

“Vi sørger altid for at drøfte muligheden for holdtræning i den samlede træning for at støtte resultater og motivation.

Det er vores erfaring, at gode relationer på holdtræning støtter endnu mere til at komme afsted – og træning må gerne være hyggelig, selvom det også er effektivt,” siger Nanna.

Du kan læse mere om MigogAalborgs oplevelse med holdtræning hos Fokus Fitness her, men Nanna fremhæver eksempelvis pilates til en svag ryg, dans for at give humøret et boost eller yoga for at give hovedet ro og kroppen nogle gode stræk.

Struktur på træningen: Få et gratis og skræddersyet træningsprogram i Fokus Fitness

Er du i tvivl, så kan instruktøren, der lægger dit program, selvfølgelig også være med til her at vejlede dig på rette vej.

“Ligesom på vores holdtræning er alle vores instruktører, der laver programlægninger, uddannet inden for det, de underviser i.

Vi sørger altid for at sammensætte et team bestående af både uddannede fitnessinstruktører, personlige trænere, fysioterapeuter og studerende, så vi altid kan imødekomme de individuelle mål, vores medlemmer har.

Det er meget forskellige kompentencer, de byder ind med – og vi hjælper altid med at finde det helt rigtige match, så medlemmet får den bedst mulige programlægning. Der er med andre ord tænkt på det hele,” slutter Nanna med et smil.

Du kan læse mere om et medlemskab hos Fokus Fitness lige her.

Del artikel

Andre læser også