Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs nye madmekka åbner fredag: Se de første billeder indefra Struktur

Af Stine Kjølby Christensen

I starten af februar kunne vi breake den fantastiske nyhed, at én af Nordjyllands mest anerkendte kokke teamede op med en af Aalborgs mest populære restauratører.

Resultatet hedder Struktur, og har nu officielt overtaget lokalerne efter det tidligere Studie 4.

Det nye spændende restaurant-projekt bliver med trioen Dennis Juhl, Frederik Østeraa og Thorsten Stevnhoved i spidsen.

Struktur bliver en søster-restaurant til Textur, som drives af Dennis Juhl og Frederik Østeraa. Derudover træder Thorsten ind i driften. Han havde Studie 4, og har samtidig drevet Café Vesterå i over 15 år.

Det er derfor nogle kreative, dygtige og erfarne herrer, der åbner Aalborgs nye madmekka i Vesterå.

“Det bliver et mangfoldigt hus, og det kommer menukortet og priserne også til at afspejle.

Aalborg er inde i en fantastisk udvikling, og vi vil gerne være med til at skubbe på den gastronomiske del,” fortalte Dennis Juhl, da projektet blev afsløret over for MigogAalborg.

Priserne bliver også for alle.

Man kan få Struktur-retter til 75 kr., og så kan man bl.a. få krogmodnet, marmoreret oksemellemfilet fra Rævhede til 375 kr.

Det bliver derfor alle slags typer, der kan komme ind og spise på stedet.

Aalborgs nye madmekka åbner fredag: Se de første billeder indefra Struktur

Aalborgs nye madmekka åbner fredag: Se de første billeder indefra Struktur

Koncept der skal omfavne alle slags mennesker

Forberedelserne har været mange, siden Studie 4 officielt lukkede ned i februar.

Foruden det splinternye menukort har blandt andet indretningen og bardelen fået et nyt skud energi, så alt går op i en højere enhed.

“Det gennemgående ord for Struktur bliver mangfoldighed. Vi ønsker at skabe et koncept, der kan omfavne alle slags mennesker og alle slags behov,” fortæller Dennis, da MigogAalborg er forbi for at tage billeder af det nye sted.

Han fortsætter;

“Tanken med indretningen har været, at vi har ønsket at skabe et varmt og hyggeligt miljø. Hvor Textur mere er en kombination af det nordiske og urbane, så har vi forsøgt at lade de nordiske rødder møde det sydeuropæiske i Struktur.”

Aalborgs nye madmekka åbner fredag: Se de første billeder indefra Struktur

Aalborgs nye madmekka åbner fredag: Se de første billeder indefra Struktur

Et totalt gennemført look

Dette kommer blandt andet til udtryk i de tunge gardiner, grønne veloursofaer, der i mødet med de klassiske designermøbler og masser af træ alligevel bliver enige om et totalt gennemført look.

“Vi synes, vi har tænkt på det hele. Bare sådan en lille ting som blomsterne herinde.

Her har vi lavet en aftale med Blomster by Rosenkjær, sådan at hun kommer én gang om ugen for at sætte sit touch på dekorationerne,” fortæller Dennis.

Generelt er det ikke til at overse, at der er tænkt over enhver detalje i det nye Struktur, der også har pyntet bordene med mundblæste glasvaser fra Skagen.

Studie 4 nåede især at opnå stor anerkendelse for sin skræddersyede cocktailmenuer – så disse får selvfølgelig også lov at blive boende i det nye koncept.

“Vi har brugt rigtig meget energi på at sammensætte et stærkt cocktailhold, der kan garantere, at det hele bliver topklasse,” fortæller Dennis.

Aalborgs nye madmekka åbner fredag: Se de første billeder indefra Struktur

Egen barchef og over 100 slags gin

Den nye bar kan blandt andet prale af sin egen barchef, over 100 slags gin og selvfølgelig hjemmeplukkede ingredienser.

“Der er blevet lagt stor vægt på velsmag med et twist af det nordiske og sæsonbetonede.

Vi vil gerne bevise, at cocktails ikke behøver at være de gængse og klassiske, men at man kan få ligeså stor velsmag ved selv at udvikle og smage til. De bliver et helt kapitel i sig selv.”

Aalborgs nye madmekka åbner fredag: Se de første billeder indefra Struktur

Åbent i weekenden fra 8.30 frem til 3 om natten

Der er altså allerede mange kapitler i det nye eventyr, og Dennis ser frem til at præsentere Aalborg for dem alle.

Især på madfronten bliver det tydeligt, at Struktur drømmer om at huse alle slags mennesker.

I weekenden bliver stedet et døgnhus med åbent fra 8.30 til morgenmad og helt frem til kl. 3, hvor du kan nyde en cocktail eller snacks.

Derimellem kan du kaste dig over alt fra a la carte til gennemførte menuer – og børnene får endda deres helt egen.

“Der findes ikke mange steder på det her niveau, der tilgodeser børnene, i det omfang, vi gerne vil.

Vi vil gerne være med til at signalere og opdrage næste generation til at forstå kvalitet, så selvfølgelig får de yngste den samme som deres forældre.

Der bliver bare taget højde for deres appetit og smag – men råvarerne er de samme.”

Struktur åbner dørene op på fredag d. 15. marts, og allerede her er restauranten fuldt booket.

Du kan booke et bord lige her.

Du kan se menukortet her

Del artikel

Andre læser også