Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Streetfood sendt til tælling: Lukker ned frem til Påske

Af Michael Qureshi

Vinterkulden har fået fat i Danmark, og det har fået store konsekvenser for Aalborgs Streetfood-marked The Lighthouse på Skudehavnsvej.

Efter en flyvende start i sommerperioden med masser af gæster og en stor nyhedsinteresse, så er det stilnet af i den kæmpe hal med over 12 madboder.

Det har stifterne af Aalborg Streetfood – The Lighthouse nu gjort op med. De har netop besluttet, at de går i vinterhi fra den 17. december og lukker først op igen til Påske.

Lukket fem måneder om året

Det fortalte de i aftes til TV 2 Nord.

“Vi har besluttet, at vi holder sæsonåbent i seks måneder om året, og så holder vi helt lukket i de sidste fem måneder, siger direktør for Aalborg Streetfood – The Lighthouse,” Morten Pedersen til TV 2 Nord.

Det er nok heller ikke helt uvæsentligt, at et Food Marked på Spritten tættere på midtbyen åbner i starten af december. BoxTown bliver med madboder, Foodtrucks og fokus på lokale råvarer og oplevelser. Det har vi skrevet om her

Der har været klare tegn på svigtende antal gæster på Aalborgs første Streetfood Market. Blandt andet har det boomet med arrangementer som bingo og salsa for at give aalborgenserne en anledning til at trække ud i Vestbyen og hygge sig med Street Food.

Streetfood sendt til tælling: Lukker ned frem til Påske

Tre køkkener lukkede hurtigt ned

Tre køkkener lukkede også ned allerede for et par måneder siden. Niveauet på flere af madboderne har været ganske fint, men når det kolde vejr har indtaget det nordjyske, så er det svært at lokke folk ud i en hal for at spise.

Så lokker midtbyens hektiske restaurant- og cafeliv nok lidt mere.

Hvis man sammenligner med Aarhus Streetfood, så har de derimod formået at klare udfordringen på vintermånederne. Men det har sandsynligvis en ret stor betydning, at i Aarhus ligger deres Streetfood helt centralt.

TV 2 Nord skriver med Aalborg Streetfood som kilde, at der skal cirka 1200 gæster ind dagligt for at opretholde en god omsætning, og de tal er man for langt fra i disse uger.

Derfor er beslutningen om et vinterhi truffet.

Del artikel

Andre læser også